Gå til hoved-indhold
Thomas Olsen fra Hempel har store forventninger til Silic One, nu bliver det spændende at se hvordan salget går på den miljørigtige bundmaling. Foto: Troels LykkeUdstyr
Thomas Olsen fra Hempel har store forventninger til Silic One, nu bliver det spændende at se hvordan salget går på den miljørigtige bundmaling. Foto: Troels Lykke

Silic One - ny miljørigtig bundmaling - har Hempel løst gåden?

Hempel i Kongens Lyngby sender nu biocid- og kobberfri bundmaling på markedet. Begroning har virkelig svært ved at hæfte på Silic One, men du skal sejle stærkt for at slide det af. Se det i Fredericia.

Af Troels Lykke |

Danske Hempel sender nu et nyt produkt på markedet, Silic One, som er en giftfri biocid- og kobberfri bundmaling, en type maling som i mange år har været på store skibe, som med 15-20 knob slider begroningen væk.

Produktet er derfor særligt velegnet til hurtigtgående motorbåde og lidt mindre til sejlbåde, der sjældent sejler over otte knob.

Malingen er testet på blandt andet en Aphrodite 101, hvor begroningen er mindsket og forskellige RIB er også testet med Silic one, hvor det på sidstnævnte virker optimalt, men med en svamp fjerner man begroning og ruer så let som ingenting, fortæller Hempel til minbaad.dk.

Silikone og hydrogel-teknologi

- Malingen er baseret på silikone- og hydrogel-teknologi, som gør at begroningsorganismer som tang og ruer har svært ved at sætte sig fast til bunden og derfor er de lette at fjerne i bevægelse. Og rengøring af båden er derfor utrolig let, i forhold til hvad man har set tidligere, siger Thomas Olsen, marketingchef i Hempel i Kongens Lyngby.

En dåse Silic One på 0,75 liter koster 475 kroner. Forinden skal der light primer på og hæfteprimer. Se det på bådmessen fra i dag og frem til søndag 3. marts.

content-loader
content-loader
content-loader