Jonas Warrer og Peter Lang fik god start i hårdt vejr
OL-guldvinderen fra 2008 i 49er, Warrer, der sejler med den regerende OL-bronzevinder Peter Lang: - En god dag, siger Jonas Warrer til minbaad.dk. Nørregaard og Thomsen også med fremme, trods kæntringer.
OL-bronzevinder Allan Nørregaard og Anders Thomsen skriver på deres facebook-profil efter mandagens hårde sejladser:
- I dag er første dag i kvalifikationen og vi har fået gennemført to sejladser i vores gruppe. Den sidste i meget blæsende forhold. Vi bliver nummer 2 i sejladsen med to kæntringer. :-) Alle er nu sendt på land og udsat til vinden igen aftager.
Jonas Warrer forkarer til minbaad.dk efter at holdet nu ligger nummer to i deres gruppe.
- God dag. 7 og 1. Kun 4 både gennemfører det race vi vinder. God følelse at vi vandt en sejlads i survival-forhold.
Warrer: Min gast er fuld af energi
Til den officielle World Cup-side, forklarer Jonas Warrer i går:
- Jeg har sejlet med fire forskellige gaster i 49eren, så for mig er den en måde at blive bedre og lære nyt. Peter er ung, fuld af energi og super hurtig i båden. Det er interessant for mig at lære fra ham efter at han vandt udtagelsen og en medalje i London (med Nørregaard, red.). Vi er en god kombination og har trænet en del på i Palma siden starten af februar.
Kvinderne blev på land i 49er FX
De kvindelige 49er FXere, der tæller en del danske mandskaber, kom ikke på vandet mandag på Mallorca. Det blæste for meget ved World Cup-stævnet på Mallorca.
Det danske, kvindelige 49er FX hold hold følger samme recept, som mændene, forklarer sportschef Thomas Jacobsen:
- Vi er startet med fem hold og de træner alle med drengene. Det går godt og pigerne lærer hurtigt og det skaber en god dynamic.