Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan så det ud ved DM i Bella Center sidste år.

20 virtuelle skippere sejler DM-finale i dag i Fakse

Efter 12 kval-sejladser over de sidste 4 uger, har de 20 bedste både kvalificeret sig til finale i DM i Virtual Skipper. Det bliver med 6 sejladser, 1 fratrækker og 1 frokost.

Af Troels Lykke |

I dag, lørdag, mødes de fleste af disse i Fakse Ladeplads Sejlklub for at kåre Mesteren 2013.  Det bliver med 6 sejladser, 1 fratrækker og 1 frokost.

”Formatet er simpelt og effektivt. Vi bliver 20 både til start, og vi sejler i alt 6 sejladser, 3 formiddag og 3 eftermiddag, efter en fælles frokost. Den dårligste smides væk, og eventuelle protester behandles direkte efter sejladsen” siger Søren Andresen, alias Spirillen, der må tilskrives en favoritposition, efter at vundet sin kvalifikationsgruppe klart.

4 sejler hjemmefra

Der er langt fra Randers til Fakse, og derfor har Niels valgt at koble sin bærbare op hjemmefra, hvor han naturligvis deltager på lige vilkår som alle andre.

Det samme gælder 3 andre deltagere, der også må sidde og juble alene derhjemme, skulle det blive dem vinder overalt.

Kig med


Spillet Virtual-Skipper kan downloades gratis til PC, og enhver kan kigge med hjemmefra online, ved at hente gratisversionen, og logge ”DM2013” på som spectator.

Man er naturligvis også velkommen, og bliver budt på kaffe og moleøl, hvis man vil følge slaget og stemningen live på havne ved Fakse. Efterfølgende er der stort anlagt festmiddag med præmieoverrækkelse.


Mere info hos Søren: info@teamsouthside.dk

content-loader
content-loader
content-loader