Gå til hoved-indhold
Fotos: Jægerspris Sejlklub.Kapsejlads
Fotos: Jægerspris Sejlklub.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Rå weekend til DM for Trapezjolle

Weekendens blæsende vejr betød, at sejlere og baneledelse kom på ekstra arbejde ud for Jægerspris, for at få DM for Elvstrøm Trapezjoller til at gælde. Søren og Stephan Nandrup vinder. Se fotos.

Af katrine bertelsen |

Weekendens blæsende vejr betød at sejlere og baneleder Michael M. Andersen og hans team fra Jægerspris Sejlklub kom på ekstra arbejde på bredningen ud for Jægerspris, for at få stævnet til at gælde som et DM.

Lørdag bød på to gode sejladser, hvorefter det blæste op og sejlerne måtte sendes i land, med håbet om mindre vind senere på dagen. Desværre lagde vinden sig ikke og sejladserne kunne ikke genoptages.

Lidt bedre søndag

Vejrudsigterne for søndag lovede fortsat for meget vind til at der kunne sejles.

I baneteamet fra Jægerspris er topmærkebåden bemandet af en flyvemeteorolog, som efter at have nærstuderet vejrkort og isobarer mente, at der var en rimelig mulighed for, at der kunne sejles søndag imellem kl. 9 og – 13.

Kapsejladskomiteen besluttede derfor sent lørdag, at sende sejlerne på vandet en time før end oprindeligt planlagt om søndagen med første start kl. 9:00.

Det viste sig at være en fornuftig beslutning, da det i tidsrummet lykkedes at få afviklet 3 sejladser – mesterskabet var hjemme og der kunne kåres en DM-vinder besætning.

Vinder af DM blev brødrene Søren og Stephan Nandrup i fra henholdsvis Farum og Assens, nr. 2 blev Johan Scheel og Steffen Andersen fra Bramsnæs og pigerne Lene Ejlersen og Dorthe Friss fra Bramsnæs kom ind på en flot 3. plads.

I Jægerpris Sejlklub er vi glade og stolte af endnu engang at have holdt et vellykket mesterskabsstævne, især i år hvor Dansk Sejlunion kan fejre sit 100 års jubilæum, fortæller Jægerspris Sejlklub.

content-loader
content-loader
content-loader