Ole Larsen: 84 Mini 650 sejlere venter stadig på mindre vind
- Vind fra sydvest og vest og 6 meter høje bølger ud for Spaniens nordvestlige hjørne, har udskudt sejladsen, blogger Mini 650 sejler Ole Larsen. Sejlads går til Lanzarote og derefter Caribien.
Det har været en meget, meget lang startproces ind til nu. Den ser desværre ikke ud til at være overstået endnu...
Sejladsen Mini Transat, der går til Lanzarote og derefter til Caribien, var planlagt til at skulle starte søndag den 13. oktober 2013 kl. 13.13.
Men vejrudsigten lovede desværre meget vind fra sydvest og vest og meget høje bølger - op til 6 meter ud for Spaniens nordvestlige hjørne. Det betød, at vinden ville være lige imod, hvilket ikke er det bedste for en Mini 650.
En lille og let sejlbåd i stærk modvind med så store bølger,bder ville skubbe båden rundt på havet. Selv med mange års erfaring vil det være en alt for stor risiko at bevæge sig ud i sådan et vejr.
Når du er alene på vandet, skal du jo ikke kun tænke på at sejle båden, men du skal også spise, tisse, sove/hvile mv. Derfor blev sejladsen udsat, til at der var udsigt til en bedre og mindre vind.
Der skulle gå helt frem til den 29. oktober - 16 dages forsinkelse - før at der var en vejrudsigt der så mere passede ud. De 84 Mini 650'er startede kl 9.19 deres sejlads mod Lanzarote, hvor deres planlagte stop skulle være i dette års udgave af Mini Transat.
Desværre allerede næste dag, den 30. oktober, havde vejrudsigten ændret sig igen, så sejladsledelsen bestemte sig for at korte etapen ned af hensyn til skippernes sikkerhed.
Der blev bestemt at de skulle sejle til Sada i det nordlige Spanien, hvor der så ville blive lagt et ekstra stop ind.
Men planerne måtte ændres igen allerede den 31. oktober - kun 2 dage efter starten i Douarnenez. Vejrudsigten var blevet så markant dårlige, at sejladsledelsen så det nødvendigt til at meddele, at alle skipperne skulle søge imod nærmeste sikre havn i Spanien.
De valgte derfor efterfølgende at aflyse den første del af sejladsen, da der kun var 5 der nåde til Sada, en sejlede til Santander, hvor imod resten sejlede til Gijón.
Nu venter skipperne på at vejret skifter, så de kan sejle til Sada, hvor sejladsen vil blive startet op igen, så hurtigt det er muligt - som vejret nu tillader det.
Ulempen...eller charmen ved sejlsporten???...Det er ikke os, skipperne, der er herre over vejr og vind. Og ligesom i livet kan vores situationen pludselig blive ændret, og vi må tage stilling til, hvad der er bedst for vores situation nu.
Jeg synes kun, at det gør sejlsporten intens og spændende, at du aldrig ved med sikkerhed, hvad du kan blive udsat for. Mini sejlads er SÅ meget mere end at sejle båden.
Og heldigvis trods dét at MiniTransat, der er en del af mini sejladserne, som er en ekstrem sport, bliver sikkerheden vægtet meget højt - dejligt!
Mange sejlerhilsner
Ole Larsen, Mini 650 sejler fra Kaløvig Havn
Båden er 21 fod og er lavet til at surfe ned ad bølgerne.