Vigtig trimmer, der blev anklaget for snyd, kommer med Spithill
Lørdag aften starter America's Cup. Oracles Jimmy Spithill præsenterer her holdet. Trimmer Kyle Langford er med trods anklage for snyd med AC45er, men han talte sandt til juryen og slap for straf.
Oracle Team USA trænger til medvind, ikke mindst efter at tre medlemmer af holdet blev drønet ud af cuppen efter snyd med mere vægt på tre AC45er, som dog slet ikke bruges i America's Cup, hvor man sejler AC72.
Men holdopstillingen er særlig interessant fordi unge Kyle Langford stadig er på den vigtige wing-trimmer plads. Selvom han blev anklaget for snyd.
Men Kyle slap fri fordi han hjalp juryen med at opklare sagen, og at han talte sandt, ifølge juryen og hans unge alder - men han fik en alvorlig påtale om at man som professionel sejler skal sætte sig ind i regler, uanset hvor gammel man er.
Kyle Langford er øvrigt set flere gange i Danmark ved Danish Open til matchrace.
De tre sejlere, der blev dømt i AC 45 ballast-gate er hollandske Dirk de Ridder, Andrew Walker fra New Zealand og Matt Mitchell fra New Zealand.
Sidstnævnte udelukkes for de fire første sejladser og risikerer ikke udelukkelse for sejlsport ifølge Regel 69 i to år, som de to førstnævnte, der nu skal behandles af deres nationale forbund i sagen, der er en slags sejlsportens doping.
Største skurk i sagen er Dirk de Ridder som dømmes ekstra hårdt fordi han også løj for juryen.
Spithill: Vi er underdogs
Den kedelig sag med AC45erne, der fik 2,35 kilo for meget i skrogene, kan få betydning for finalen og Spithall sagde på pressekonferencen:
"We are now underdogs", og gav dermed meget uamerikansk favoritrollen til Team New Zealand.
Det bliver spændende at se om Oracle Team USA trods alt kan omsætte fordelen af det største budget til bedre boathandling og især bedre foiling på kryds end Emirates Team New Zealand.
Starten i America's Cup går på lørdag 7. september og der sejles også 8., 10., 12. og 14. september, med to sejladser om dagen. Starterne går dansk tid klokken 22.10 og 23.10.
Oracle Team USA's holdopstilling
Jimmy Spithill, Helmsman
Shannon Falcone, Grinder
Rome Kirby, Grinder
John Kostecki, Grinder/Tactician
Kyle Langford, Wing Trimmer
Jonathan Macbeth, Grinder
Joe Newton, Jib Trimmer
Gilberto Nobili, Grinder
Joe Spooner, Grinder
Simeon Tienpont, Grinder
Tom Slingsby, Grinder/Strategist