Gå til hoved-indhold
Fra venstre: Jakob Hansen, Ole Wennerberg Nielsen og Jane Kaad Lykke Gregersen står og demonstrere systemet til VM i Europajolle.Kort Nyt
Fra venstre: Jakob Hansen, Ole Wennerberg Nielsen og Jane Kaad Lykke Gregersen står og demonstrere systemet til VM i Europajolle.

God nyhed til klubberne: Fydico bekæmper nu tyvenes tag-selv-bord

Fydico er en aktiv alarm, der starter når tyven prøver at fjerne båden fra broen. Alarmen starter en sirene, som alamere omgivelserne og stresser tyven. Systemet fungerer under VM i Europajolle.

Af Troels Lykke |

Tyveri af påhængsmotorer er et kæmpe problem i Danmark, hvor der gennemsnitligt stjæles 8 påhængsmotorer om dagen.

Ind til i dag har eksisterende løsninger til problemet, enten været diverse låsebolte, hængelåse eller GPS- trackere. Alle disse løsninger har tyven relativ simpelt kunne omgå ved hjælp af værktøj og en lille smule viden om GPS-trackere.

Tyvene har derfor i lang tid haft frit spil i de danske havne. Dette vil Fydico nu sætte en stopper for med et nyt alarmsystem, som er udviklet i tæt samarbejde med sejlere.

Alarmsystemet fungerer ved, at skabe en fysisk forbindelse mellem påhængsmotoren og broen.

Gennem den fysiske forbindelse overvåges påhængsmotoren digitalt, for at sikre, at den ikke flytter sig fra broen. Hvis forbindelsen mellem broen og motoren bliver brudt, aktiveres alarmen. 

Det gør Fydico unikt?

Fydico er en aktiv alarm, der starter i det øjeblik nogen prøver at fjerne båden fra broen. Ved en alarm, starter der en sirene, som alamere omgivelserne og stresser tyven. Derudover får ejeren og eventuelle kontaktpersoner besked via SMS og telefon opkald.

Normalt er tyvene kun interesseret i din motor, så de finder et sted i nærheden, hvor de kan slæbe båden op på land og afmontere påhængsmotoren. Denne procedure tager ca. 15 min.

Dette giver tid til en eventuel vagt eller en selv kan nå ned til havnen og få et signalement af tyvene og deres køretøj, som så med det samme kan videregives til politiet, så de har noget konkret de hurtigt kan reagere på.

Fydico egner sig specielt godt til havne og sejlklubber, hvor der er flere både, som skal sikres.

Dette skyldes at tyvene oftest stjæler flere motorer på en gang, hvilket betyder at reaktionstiden bliver væsentlig større for hver ekstra båd tyvene vælger at stjæle og dermed også chancen for at bliver opdaget.

Virker præventivt

Når man går forbi en båd, som er sikret med Fydico, er man ikke i tvivl om det. Der går en ledning fra broen over til et tydeligt orange stik, som lyser rødt når båden er sikret.

Derudover er det muligt at få et tydeligt advarselsskilt på motoren. Denne synlighed kan forhindre tyveriet allerede inden det går i gang.

Designet til miljøet

Saltvand er et af de hårdeste miljøer man kan arbejde i når det gælder elektronik. Dette problem har Fydico løst, ved at bruge lys til at kommunikere mellem stikket og båden.

På båden sidder der en terminal, hvorfra der føres et tyndt fiberkabel igennem påhængsmotoren og tilbage igen.

Når stikket sættes i terminalen, sender det et lys igennem fiberen, som danner et optisk kredsløb. Selve stikket helstøbt og dermed 100% vandtæt. Denne innovative løsning, sikrer systemet mod rust og korrosion.

Lokalt tyveri startede det hele

Det hele startede med at den lokale sejlklub SYC i Sønderborg fik stjålet alle deres 5 påhængsmotorer.

Året efter blev der stjålet yderlige 2 motorer. Dette fik klubben til at låse deres både inde i et skur og køre dem ned og op af vandet hver gang. Hvilket både var besværligt og tidskrævende for dem.

”Jeg kunne simpelthen ikke acceptere, at der ikke fandtes en løsning til at sikre klubbens motorer og tænkte at det blev jeg nødt til at gøre noget ved” udtaler Kristian Lolk Rautert, som er tidligere ungdomssejler i SYC og idémanden bag Fydico.

Det nye alarmsystem er udviklet i tæt samarbejde med Sønderborg sejlklubs juniorafdeling.

Forskellige versioner af alarmsystemet har været sat op på havnen og testet af de lokale sejlere i forbindelse med deres daglige brug af bådene. Baseret på sejlernes oplevelser er systemet blevet optimeret og tilpasset det hårde havnemiljø.

”Samarbejdet med sejlerne har været enormt vigtigt, fordi det har givet os muligheden for at forstå det miljø, alarmen skal bruges i. Sejlernes input har ført til mange ændringer, der gør alarmen mere holdbar og lettere at bruge” udtaler Frederik Gottlieb, interaktions designer i Fydico.

Det koster systemet

Hvis man bestiller systemet inden februar 2014, kan det købes til introduktions pris for 3.000 kr. inkl. moms. pr båd.

Herefter er prisen 3.750 kr. inkl. moms. Her efter kommer der lidt installations omkostninger, da man skal have en elektriker til at montere strøm og trække nogle kabler, fortæller Jakob Hansen til minbaad.dk

I dag er alle Sønderborg Yacht Clubs både sikret med Fydico. Se billeder af systemet og læs mere om systemet her: www.Fydico.com

content-loader
content-loader
content-loader