Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Se sejladserne i dag med den 4. dobbelte America's Cup-vinder Dennis Connor som speaker.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Hestbæk og Olesen i finalen i Star Sailors League

En 6. og en 2. plads sparkede danskerne i finalen på Bahamas på en samlet 10. plads, men i morgen lørdag nulstilles pointene. Gense sejladser med den firedobbelte AC-vinder Dennis Connor som speaker.

Af Troels Lykke |

Se resultatet her efter dagens to sejladser i Star Sailors League. Det ser godt ud med danske øjne.

For endelig. Endelig lykkedes det for 44-årige Michael Hestbæk og den fem år yngre gast, Claus Olesen at få lavet gode starter og gode opkryds.

I første sejlads i dag fredag var holdet dog oppe på en 2. plads ved topmærket og sejlede sig ned på en 6. plads, blandt andet fordi deres fart på læns ikke ligefrem er i top 10 her på Bahamas.

Men i anden sejlads kunne de holde deres placering i mål og de tog en super andenplads, hvorefter de to store sejlere gav hinanden en bjørnekrammer i de 27 grader, der var på banen.

- Er vi med, spurgte Hestbæk os, da vi sejlede forbi i pressebåden. Og det er de, viser resultatlisten, men også kun lige.

En newzealandsk Laser-sejler og Star-gast blev slået med fire point og i morgen er der tre sejladser, men kun for de ti bedste i stævnet.

I første start klokken 17 dansk tid, ryger de første tre ud, i næste sejlads de næste tre og derefter sejles superfinalen med kun fire både til sidst.

Pengepræmier i Star Sailors League. 11. til 18 får også penge, men færre.

·              1st        $40,000

.              2nd        $30‘000

·              3rd        $25,000

·              4th        $19,000

·              5th        $15,000

·              6th        $12,000

·              7th        $10,000

·              8th        $9,000

·              9th          $8,000

·              10th        $7,000

content-loader
content-loader
content-loader