Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan så det ud da Rindom sejlede OL i Weymouth. Foto: Troels Lykke

Laser-EM: Gunni og Rindom nåede ikke i mål

Både Sarah Gunni og Anne-Marie Rindom nåede ikke i mål torsdag ved Laser Radial-sejlernes EM. De røg derfor ned på en samlet 4. og 9. plads før EM slutter i dag i Dublin.

Af Troels Lykke |

Vanskelige strømforhold og en vind, der døde helt ud under sejladsen, kostede dyrt for mange i feltet, herunder den førende Annelise Murphy - men desværre også for de to danskere, der ikke nåede i mål inden for tidsgrænsen.

Begge blev dermed noteret for 48 placeringspoint, hvilket sendte Sarah Gunni ned fra en fjerde- til en sjetteplads i den samlede stilling, skriver sejlsport.dk

EM-stævnet afsluttes i dag fredag. Med en god præstation har Gunni mulighed for at hente lidt af det tabte - men podiepladserne bliver svære at nå.

Anne-Marie Rindom gled en enkelt placering tilbage - fra otte til ni, viser resultatlisten

I Laser-klassen ligger Michael Hansen nummer tre i sølvfeltet og Stig Steinfurth nummer 20 i samme. Sølvfeltet tæller både placeret fra nummer 43 og ned.

content-loader
content-loader
content-loader