Vil du sejle hurtigere? Elvstrøm-trimdag i Egå
Lørdag 25. maj fås et gratis forspring til konkurrenterne med 4 Racing by Elvstrøm Sails. Se nu deltagerliste.
Sejlmagerne i Aabenraa inviterer igen til træningsarrangementet ”4 Racing by Elvstrøm Sails”. Det bliver lørdag, den 25. maj 2013.
- Måske den bedste og mest populære måde hvorpå sejlere på alle niveauer kan starte årets kapsejladssæson. Med Egå Sejlklub som base, vil der lørdag være trim og sejlads samt instruktion på vandet og efterfølgende debriefing på land samt middag & hyggeligt samvær i klubhuset, det fortæller William Friis-Møller fra Elvstrøm Sails
Det er gratis at deltage i træningsarrangementet. Deltagerne afholder selv omkostninger til havnepenge og forplejning. Begrænset deltagerantal, som fordeles efter først til mølle-princippet.
Se hvem som har tilmeldt sig til trimdagen.
Program
Lørdag 25. maj 2013:
Kl. 9:00 åbner klubhuset, hvor der er kaffe og rundstykker til deltagerne.
Kl. 9:30 er der briefing på land om dagens forløb. Derefter afholdes der forskellige træningssejladser med forskelligt indhold frem til kl. ca. 15:00 - kun afbrudt af en kort frokostpause, som man selv sørger for ombord på bådene.
Kl. 16:00 er der debriefing på land.
Kl. 17:30 afslutning - derefter vil der være mulighed for fortsat samvær - vi tænder grillen hvis der er stemning for dette - sørg selv for kød og tilbehør.
Mulighed for køb af vin, øl og vand.
Tilmelding/oplysninger
Ønsker du at få et lille forspring til konkurrenterne, tilmelder du dig ”4 Racing by Elvstrøm Sails” senest onsdag 15. maj 2013 ved at sende en mail til kap@egaasejlklub.dk eller wfm@elvstromsails.com