Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan så det ud i Oman.

Gram-Hansen-hold er uskarpe i let vejr

SAP-holdet i Extreme 40-klassen, er nu i Singapore. De starter torsdag. - Vi skal arbejde med mere tryk på storsejlet og holde os ude af flere infights, siger Gram-Hansen til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

SAP Extreme Sailing Team arbejder hårdt på at forberede sig bedst muligt til årets andet stævne i den globale Extreme Sailing Series. 

Og det haster for holdet vil gerne snart på podiet og lige nu er deres performance i let vejr ikke noget at skrive hjem om, i hvert fald blev holdet kun nummer 7 ud af 9, da de sejlede i Oman for få uger siden.

"Det er let vejr, der er vores problem, men vi har via videooptagelser fundet ud af at de førende har mere tryk på deres storsejl og så kan vi se, at de holder sig langt mere fra infights, og det vil også være vores strategi i Singapore", sagde stresset Jes Gram-Hansen til minbaad.dk i fredags, lige før han forlod Danmark.

Act 2 starter på torsdag 11. april i finanshovedstaden Singapore, og der vil konkurreres, som traditionelt i Extreme Sailing Series, 4 dage med kommentator og online videodækning frem til søndag d. 14 april.

Dog har forberedelse for SAP Extreme Sailing Team en anden betydning end for andre hold i de fleste sejlsportsdiscipliner.

Må først træne i morgen

Der er fra Extreme Sailing Series side stærke begrænsninger på træningstilladelse og først tirsdag d. 9 april, når samtlige både er løftet i vandet ude foran Marina Bay, Singapore, vil tilladelse falde til alle crews; nu må træningen starte.

Det er spillereglerne i Extreme Sailing Series. Om racene i Muscat, Oman sidste måned siger Jes Gram-Hansen, co-skipper i en pressemeddelelse: 

“Kommunikations-flowet både til søs og på land er helt vitalt, for desto bedre informationer fra hele crewet desto bedre et grundlag er der for at træffe beslutninger. På vandet er det i sidste ende Rasmus, der er ansvarlig for taktikken og jeg styrer, men det er hele crewets performance, der skal gå op i en højere enhed. Vores træningsmængde på vandet er begrænset og resultatmæssigt er vi langt fra målet, men vi ser fremad og griber mulighederne. Singapore forventes at blive et endnu mere tricky letvejrsstævne, og vi må tage kampen op, selvom vi ikke har stor erfaring og succes i de lette forhold endnu.”

Køstner: SAP-værktøj virker

Rasmus Køstner, co-skipper, suppllerer: 

“Evalueringen efter Singapore har været en kombination mellem dybdegående feedback fra holdet og en systematisk gennemgang af alle sejladser gennem SAP Sailing Analytics – dermed har vi sammenlignet, hvad vi i teamet troede der ville ske i kapsejladsen, med hvad der egentligt hændte. Det er et fantastisk værktøj, som jeg kun kan anbefale alle interesserede i at gå online og prøve det af. Evalueringen har været målrettet at udvikle en letvejrsmanual, som vi forventer at få hårdt brug for i Singapore”

content-loader
content-loader
content-loader