Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vi har det er Swan 45-feltet, som ses her. Foto: Martinez

Jesper Radich: Sådan skal den svane flyve

Årets PalmaVela på Mallorca var en succes for det tyske Swan 45 team, Elena Nova. Jesper Radich og Martin Kirketerp vandt med en serie 2, 1, 1, 1, 1. Nu sejler Radich Melges 32 ved Rom.

Af Troels Lykke |

Sådan, og så var det endda vores første stævne sammen som team på Swan 45eren Elena Nova, skriver Jesper Radich på sit site

Forud for sidste-dagen på havde vi et stærkt udgangspunkt, men der skulle vise sig en del flere udfordringer end vi lige havde tænkt os.

For med 28 større kølbåde på en 400 m lang startlinie, fortælle lidt hurtig hovedregning, at da de fleste er imellem 10 og 15 meter lange.

Eller lad os sige 13 meter i snit, giver bådenes samlede længde, hvis man lægger dem på række, stævn mod hæk ikke meget ekstra plads at starte på. Og det mærkede vi på den grove måde!

Holde igen for at undgå kollisioner

I begge sidstedagens sejladser havde vi svært ved, rent fysisk at kæmpe os til en fri plads på linien – der var simpelthen ikke plads nok til alle, eller sådan føltes det i hvert fald. Og for at undgå kollisioner måtte vi holde lidt igen, og acceptere nogle væsentligt kompromitterede starter.

Heldigvis havde vi nok fart i kassen til hurtigt at kunne slå os fri og finde vores egne spor op ad krydset. Og som sagt lykkedes det hele til fulde, og vi vandt sidstedagen med 2 førstepladser, og dermed den samlede ORC1 klasse.

Godt hjulpet på vej af solid fart på krydset, og dermed mulighed for selv af vælge vores egne spor og vindskift rundt på banen, fortæller Jesper Radich fra Helsingør.

Videre til Italien - Melges 32 er bare for lækker

Lige nu er den professionelle sejler i Porto Ercole, lidt nord for Rom, og han har netop haft debrief med teamet på den tyske Melges 32 Opus One, før det går løs.

Og om Melges 32eren siger han:

Det har været en super dag på vandet, og jeg må sige, at jeg endnu engang er blevet bekræftet i, at en Melges 32 bare er en super lækker lille sag.

Ultra let, masse af sejl og et deltagerfelt i den øverste internationale klasse. Af de 22 deltagende teams, har i hvert halvdelen tidligere Americas Cup eller Volvo Ocean Race sejlere med ombord.

Skal se modstanderne lidt an

Stævnet vi skal deltage i, er en del af den Audi-sponserede Europa Cup, og har trial-race på torsdag, og de 8 planlagte sejladser fredag til søndag.

De kommende 2 træningsdage skal bruges til at får fintrimmet båden, trænet starter og timing til linien. Og ikke mindst se modstanderne lidt an, og måske stjæle lidt tricks her og der.

More to follow

Over and out

Jesper

content-loader
content-loader
content-loader