Gå til hoved-indhold
Glade vindere: Elisabeth Uldal, Emil Kjær, Philip Lyngbæk, Sebastian Pieters og Victor Wantzin fra Skovshoved Sejlklub, sammen med trænerne Kasper Paulsen og Frederik Rask.Kapsejlads
Glade vindere: Elisabeth Uldal, Emil Kjær, Philip Lyngbæk, Sebastian Pieters og Victor Wantzin fra Skovshoved Sejlklub, sammen med trænerne Kasper Paulsen og Frederik Rask.

Skovshoved Ungdomssejlads vinder guld i Opti-hold-DM - for 4. gang

For fjerde år i træk tog Skovshoved Ungdomssejlads hold-DM. Det blev en tæt finale, hvor KDY pustede dem i nakken.

Af katrine bertelsen |

På fjerde år i træk har Skovshoved Sejlklub, efter en nervepirrende semifinale og en meget tæt finale mod KDY, igen vundet guld. De unge sejlere har samtidig kvalificeret sig til at repræsentere Danmark ved et stort internationalt holdstævne i Berlin sidst i oktober.

Det var Roskilde Sejlklub der stod for TORM Junior Hold-DM, den 5.-6. oktober, og over weekenden blev der sejlet 55 sejladser i let vind.

I finalen mødtes holdene fra Skovshoved Sejlklub og KDY. Efter en tæt dyst løb Skovshoved-sejlerne Victor Wantzin, Sebastian Pieters, Philip Lyngbæk, Elisabeth Uldal og Emil Kjær med guldet.

Sølvet gik til KDY med Albert Spork Dalum, Christoffer Hylling Munchaus, Julie H. Ljungbeck, Michala Høeg Norsell og Sebastian Wiegand Møller.

I kampen om bronze blev Faaborg-holdet slået af det kombinerede hold med Nikolaj Borch, Cecilie Amalie Tønder, William Schou Rugolo (Roskilde Sejlklub) og Oliver Ørting (Præstø Sejlklub) samt Jonas Ullmann (Sletten Bådeklub).

content-loader
content-loader
content-loader