Gå til hoved-indhold
Steffen Stegger, Lars Christiansen og Carsten Pedersen har før vundet VM i H-båd. Foto: Ricky HansenKapsejlads
Steffen Stegger, Lars Christiansen og Carsten Pedersen har før vundet VM i H-båd. Foto: Ricky Hansen

Stegger fører H-båds VM - fire point foran Høj Jensen

Sejladserne på Thisted Breding startede først ved 17-tiden med en brise på 3 m/sek. som øgede til omkring 6 m/sek. Steffen Stegger og co. vandt sejladsen. I dag afgøres VM i H-båd.

Af Troels Lykke |

Nogle sejlere, specielt dem som havde noget på spil, var ikke meget for at komme på vandet, da vinden hele dagen har været uberegnelig og der kunne være risiko for at det ville ende som et lotterispil.

Det blev også en svær dag for mange og hele 13 både lavede stævnets dårligste sejlads.

Desværre var førende båd Lindpro med Morten Nielsen, Per Kloster og Niels Henrik Borch en af dem. De satte deres føring overstyr med en 22. plads, viser resultatlisten

Ifølge Morten Nielsen så kom de rigtig dårligt fra start, som en af de sidste både over linjen, og så bliver det svært at komme forbi 65 andre både.

Claus Høj Jensen sejlede sig op igen

Claus Høj Jensen var også langt nede i sækken i starten, men han formåede ifølge Morten Nielsen at sejle sig op gennem feltet og alligevel ende på en femteplads.

Det har kendetegnet alle Høj Jensen teamets sejladser, at lige meget hvor svært det har været, så bliver de aldrig dårligere placeret end nummer fem.

Stegger vandt

Dagens vinder blev Østjyske Bank med Stefen Stegger, Carsten Pedersen og Lars Christiansen fra Hadsund.

De lå suverænt i front hele vejen rundt. Montra Hotel Hanstholm med Theis Palm, Per Hovmark og Søren Bredahl var ligeså glade da de indtog andenpladsen, som er deres bedste resultat i stævnet.

Måske var det Thy Rock koncerten med Lars Lilholt som hovednavn, der trak i de gamle drenge på vandet.

Theis Palm, Per Hovmark og Søren Bredal ligger samlet på en sjetteplads.

De lokale medier er vilde med VM i Thisted.

content-loader
content-loader
content-loader