Gå til hoved-indhold
SAP Extreme Sailing Team besøger Nürnberg ringen. Fra venstre: Jenson Button, Rasmus Køstner, Jes Gram-Hansen, Pete Cumming og Sergio Perez. Foto: SAP Extreme Sailing TeamKapsejlads
SAP Extreme Sailing Team besøger Nürnberg ringen. Fra venstre: Jenson Button, Rasmus Køstner, Jes Gram-Hansen, Pete Cumming og Sergio Perez. Foto: SAP Extreme Sailing Team

SAP Extreme Sailing Team bruger Formel 1

Det professionelle sejlsportshold besøgte i weekenden Formel 1-kørerne Button og Perez til en snak om taktik og teknologi. Det gav sejlerne at indblik i, hvordan Formel 1 sporten arbejder med at forbedre performance.

Af katrine bertelsen |

Forud for træningsdagen ved det tyske Formel 1 Grand Prix, mødtes SAP Extreme Sailing Team med Vodafone McLaren Mercedes holdet på Nürnberg Ringen. SAP Extreme Sailing Team fik lov at mærke spændingen til weekendens Formel 1 løb, da Jenson Button og Sergio Perez viste dem rundt i garagen og fortalte dem om Formel 1 holdets sidste forberedelser inden løbet.

De to hold udvekslede meninger om udfordringerne i deres sport, sikkerhed i sejlsport og det aktuelle dækproblem, som blev udløst af en række fejl ved sidste søndags britiske Grand Prix.

Jenson Button fortalte sejlerne om deres taktik for den unikke Nürnberg Ring, og hvordan de bruger teknologien til at tilpasse deres strategier under racet. Fællesnævneren for både sejlsportsholdet og Formel 1 holdet er nemlig at de arbejder målrettet for at optimere deres indsats i løbet af sæsonen. Alligevel havde de to Formel 1 kørere dog taget sig tid til at tage imod de danske sejlere inden løbet.

Nürnberg Ringen er også kendt som ”Det grønne helvede” på grund af de mange sving, hvilket indbyder til tæt race og masser af overhalinger. Rasmus Køstner, Jes Gram-Hansen og Pete Cumming var en del af begivenhederne i løbet af hele weekenden.

Det sportslige niveau er meget højt på Extreme Sailing Series. Derfor bruger SAP Extreme Sailing Team SAP Analytics til at evaluere deres indsats og kigge på mulighederne for at hente ind på deres konkurrenter. SAP Extreme Sailing Team nyder opholdet på Nürnberg Ringen inden de selv skal i aktion til Extreme Sailing Series stævnet i Porto fra den 25.-28. juli.

Rasmus Køstner tager en lille joggetur på Nürnberg ringen. foto: Twitter

content-loader
content-loader
content-loader