Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Arkivfoto

Gram-Hansen og co. på 4. plads i Kina

Første dag i Qingdao i Extreme Sailing Series. Det hele forsætter hvor det slap i Singapore med let og springende vind. Gram-Hansen, Køstner og co. er stadig skarpere i lette vindforhold.

Af Troels Lykke |

Førstedagen bød på lette vindforhold for Extreme-sejlerne i Qingdao, det fortæller PR-medarbejder Anette Viborg fra Kina.

SAP Extreme Sailing Team kom godt fra start i Qingdao og ligger samlet 4 lige i hælene på den forsvarene mester Mcmillan, The Wave Muscat på tredjepladsen.

I den olympiske sejlby Qingdao startede den tredje act i Extreme Sailing Series 2013 i dag, og det blev ikke en dramatisk åbningsdag, som Qingdao ellers er kendt for. Forholdene var meget lignende de lette og springende vindforhold i Singapore omend vinden heldigvis var en anelse mere stabil det meste af dagen.

Stærk strøm

En stærk strøm løb over banen og skubbede det samlede felt af katamaraner op mod startlinjen i starterne, det overraskede flere teams som lavede en OCS, straf for tidlig start, ud af starten.

Gram-Hansen startede imponerende i dagens sejladser, hvor samtlige starter blev lagt ud som krydsstarter. Taktikken var at holde momentum i båden og ikke sejle for tidligt ind på linjen.

Det lykkedes at kommer stærkt af sted og det bragte dagens solide resultater i hus. Men potentialet havde være til mere, hvis ikke det danske team havde haft flere fejlpositioneringer ned ad første løber, hvor teamet flere gange tabte den jagtende gruppe både.

Svært efter topmærke

 

Rasmus Køstner:

"Det handlede ikke i samme grad om trykforskelle i dag, som vi ellers har haft erfaringer med i lette forhold, og det snød os nogle gange ned ad den første lænser, som må siges at være dagens kritiske punkt for os. Vi har det praktisk talt svært efter topmærket, og det vil vi arbejde med at løse. Derudover er det positivt, at vi kommer af sted, hvor vi vil i starterne. Vi får i høj grad skudt den ordentlig af sted; det gør at vi er med til at kæmpe om de forreste placeringer i dag."

Der endnu 3 dage foran Extreme sejlerne i Qingdao og i morgen skifter stævnet format fra Open Water sejlads til Stadium Racing i den indre havn.

Teamet forventer de går helt andre forhold i møde, og at dømme ud fra resultaterne er intet er afgjort endnu.

content-loader
content-loader
content-loader