Gå til hoved-indhold
Glade vindere: Verner Vestergaard flankeret af sønnerne Claus og Jens Vestergaard.Kapsejlads
Glade vindere: Verner Vestergaard flankeret af sønnerne Claus og Jens Vestergaard.

Juniorbåde til jubilæumsstævne i Flensborg

10 stk. af den legendariske KDY 15 kvm juniorbåd, fejrede deres 85 års jubilæum, med et stævne i Flensborg. Vinder blev skipper Verner Vestergaard med sønnerne Claus og Jens.

Af katrine bertelsen |

Verner Vestergaard med sønnerne Claus og Jens Vestergaard vandt klassemesterskabet for KDY 15 kvm juniorbåd i Flensborg. Der blev sejlet seks sejladser i 8-11 m/s.

Starten på jubilæumsstævnet i Flensborg Yacht Club måtte udsættes et par timer, for vinden svigtede. Lørdag morgen, da starten skulle gå, lå regnen lå tungt over fjorden, men ved middagstid klarede det op, og sejladserne kunne starte.

Båd fra 1928

Stævnet var 85 års jubilæumsstævne, da Juniorbåden blev lanceret som en model, der var velegnet til unge sejlere i 1928. Der blev skænket tre af slagsen til mindretallet i Flensborg, og med dem var Flensborg Yacht Club en realitet. Under krigen blev bådene gemt væk og senere fundet frem igen, og selv om det er en ældre bådtype, er den stadig populær, især blandt de ældre sejlere er det lidt af en liebhaverbåd.

- Hos os var det den bådtype, min mand begyndte med for år tilbage, siden kom der mange andre både, og nu er han så tilbage i Juniorbåden igen, fortæller Birgit Vestergaard til Flensborg avis.

- Juniorbådene sælges rask væk til Tyskland, men det er vigtigt at vi i Danmark fastholder en smuk, traditionel og krævende, men samtidig let håndterbar sejlbåd med potentiale, siger Verner Vestergaard.

Vinderne blev:

  • 1. J430 "Sophie-Louise", KS, 9 point 
  • 2. J436 "Lykke"  Furesøen 10 point
  • 3: J418  "Hvorfor det" Horsens 11 point

Se hele resultatlisten her.

content-loader
content-loader
content-loader