Radich vil gøre sig klar til cuppen med enten A-Cat, Moth eller Nacra 17

Hvilket fantastisk AC vi har overværet! Det bedste sejlads-tv jeg overhovedet kan huske. Fedt!

Det blev solidt slået fast, at når man har hurtige både der matcher hinanden godt, og når de kan manøvreres præcist og har forholdsvis lavt farttab i manøvrer – så har man en god “pakke” der både fungerer godt for deltagerne, men også for tilskuerne.

Sådan skriver Jesper Radich på sit site

Blandt mine professionelle sejlerkolleger, er flerskrogs-frygten blevet manet til jorden og mange barrierer er blevet brudt ned.

Nogle tekniske landvindinger

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at flerskrogsbådes popularitet vil stige væsentligt i de kommende år. For det er noget grundlæggende smart ved deres princip.

Nemlig at de har høj stabilitet (igennem den store bredde) ved en meget lav vægt, og dermed meget sejl til en forholds lille våd overflade i vandet, hvilket kan oversættes til mange hestekræfter til at overvinde en lille vandmodstand. Og det er smart hvis man vil sejle hurtigt.

Og så er der det nye sort: “foiling”. Som fungerer ved at man har en vandret vingestump i vandet, i bunden af hhv ror og sværd som giver så meget lift, at det simpelthen fysisk løften båden oppe over, helt ud af vandet.

Dermed reduceres arealet af den omtalte våde overflade meget dramatisk – og endnu et kvantespring kan tages rent fartmæssigt.

Der er VM i Moth jollen i den kommende uge på Hawaii. Foto: Vsail.info

Prøv lige at se nærmere på ovenstående billede, især mængden af vandsprøjt, bov-, og hækbølger. Eller skulle jeg sige manglen på samme.

Tænk en gang på hvor hårdt det er, eller rettere hvor meget energi der skal bruges, til at lave skumsprøjt og bølger i et svømmebassin, hvis man selv vifter med armene.

Man bliver altså træt ganske hurtigt. Præcist sammen energitab er der, når en båd pløjer sig igennem vandet. Og se så lige på billedet igen – det kan jeg godt love for at lav vandmodstand!

En øjenåbner

Med ovenstående in mente, har jeg denne sommer virkeligt fået øjnene op for andre former for sejlads. Størst indflydelse har det haft, at se nervepirrende sejlads, direkte på skærmen, med deltagelse af mange mine tætteste modstandere igennem årene. Tænk at et sådan løft i både sportslig intensitet og ikke mindst bredere mediemæssig og folkelig interesse, kan ske med ét slag.

Min egen AC deltagelse for nu 6 år siden, kan nærmest på ny udløse et “wow” når jeg fortæller om det til ikke-sejlere, simpelthen fordi så mange flere har mødt “Americas Cup” hypen i medierne end tidligere.

Ud over at det selvfølgelig gør mig sådan lidt stolt igen, så siger det også noget helt andet – nemlig at sejlads præsenteret på denne måde, faktisk har et så bredt appeal, at det har tilskuermæssig og medie værdi. Og dermed værdi for en sponsor, som ønsker at associeres med dette fænomen.

Franskmændene har vist vejen

Franskmændene har gjort det i mange år, med succesfulde nationale turneringer i flerskrogsbåde, og solid opbakning af landsdækkende medier til en anseelig mængde tilskuere.

Alt sammen over en lang årrække så der er opstået en understøttende kultur på hhv udøversiden, tilskuersiden og ikke mindst mediesiden. Dette har banet vejen for den sidste interessent i professionel sport – nemlig sponsorsiden, hvorved kommercielt finansieret professionel sejlads er en realitet.

Jeg tror derfor fuldt og fast på, at nogle væsentlige grundsten er blevet lagt for, at denne type sejlads ikke var en enlig svale, men noget som naturligt vil udvikle sig i de kommende år.

Måske ikke lige næste forår, i den lokale klub. Men stadium sejlads på denne fascinerende, betagende måde, i diverse high-performancefartøjer har fået et afgørende gennembrud.

Og jeg vil være med!

Næste skridt…

Jeg er jo fra en generation, hvor der ikke lige var en 29’er klasse at kaste sig over, når man var færdig i optimisten. Og for at være helt ærlig, var der ingen af mine forbilleder, som susede afsted på halvvind i old-skool katamaraner.

Dengang i midt 90’erne var det avantgade at sejle match race – og det gjorde jeg så – til den helt store guldmedalje… Siden blev det Maxi yachts og Americas Cup både og dernæst sportsbåde.

Nu er tiden mode til at jeg skal videre igen – denne gang til flerskrogs og evt. foilende både.

Mine indledende tanker går på, at komme igang hurtigst muligt, og lige nu kigger jeg især nærmere på bådtyper som Moth, A-cat og måske endda lidt Nacra 17 sejlads, hvis det kunne lade sig gøre.

Og hvis nogen har gode ideer og spændende projekter i denne retning, som de gerne vil videre med, er jeg frisk på at møde op, byde ind efter bedste evne og se hvor langt vi kan komme!

Langsigtet vil jeg sige, at det helt rigtige sted at gøre sig bemærket i den kommende sæson vil være Extreme Sailing Series – ganske som Rasmus Køstner og Jes Gram-Hansen er i fuld gang med.

Om der er plads til flere danske teams, eller om jeg skal forsøge at finde plads på det danske eller måske et internationalt team, vil tiden vise.

Under alle omstændigheder vil samtlige kommende Americas Cup teams være at finde på Extreme Sailing Series, indtil og måske endda overlappende med, at der påny kommer gang i AC45 turneringen, som jeg til sige, at der er 95% sandsynlighed for at vi vil se genopstå. Måske denne gang i en “Foilende” udgave.

Vejen og planen er altså på ingen måde klarlagt endnu, men afhænger som altid af de muligheder der opstår og tilbud der byder sig. Men formålet er klart og hold op hvor ser det sjovt ud.

Over and out

Jesper