Gå til hoved-indhold
Arkivfoto: Troels LykkeKapsejlads
Foto fra Rungsteds HH Cup. Foto: Jan H. Madsen

Finnjolle i Rungsted: Jørgen Svendsen vinder

Weekenden stod i finnjollens tegn til Helly Hansen Cup i Rungsted. Favoritten vandt, men mange nye viste gode takter – og nogen skal læse deres regelbog igen, fortæller Flemming Bender Jensen.

Af katrine bertelsen |

Flemming Bender Jensen i DEN77 skriver til minbaad.dk:

Hermed beretning fra hestens mule, hm … dog mest midt i feltet!

Mens andre har ligget og hygget sig rundt om Fyn, har rigtige mænd dvs. 100 + kg sejlet HH cup i Rungsted.

Lørdagen startede med udsigt til på 3-8 m/sek. fra vest (dvs. skiftende ca. 30 grader med store områder med næsten vindstille), hvilket kom til at passe!  Banen lå tæt på land for at tilgodese de mange tilskuere på havnen. Flagene smældede i stålende sol.

Svendsen kom for sent

I første start kom alle pænt over, dog kom den senere vinder af stævnet Jørgen Svendsen ca 3. minutter for sent, det fik han rettet op på med en 9. plads som dårligste resultat i vinderserien.

Se flere fotos af Jan H. Madsen.

Gamle joller sejler godt

Det var flot at se hvorledes de nye kometer gik til den. Her tænkes på Mads Bendix der havde en rigtig god førstedag. Men mere overraskende var det at se Otto Strandvig i en Vanguard jolle fra 1977, med et molestreret fordæk, gå hen og lave topplaceringer.

Det viste sig at han havde købt en top-rate mast, en Consept lavet til OL 2012, yderligere havde han købt sejl lavet til denne mast. Fantastisk at det kan lade sig gøre!

Henrik Elmer sejlede og så en ældre Vanguard båd, med ny mast og sejl, han gjorde det ligeledes godt på banen. Dejligt at de ældre joller stadig er konkurrencedygtige til en vis grad.

Søndag: Lidt mindre vind men absolut ikke mindre springende i retning og styrke. Fire sejladser afviklet uden omstarter eller diskvalifikationer. Måske havde det været passende at diske et par stykke!

Rookies kender ikke reglerne

Lørdag havde fri pump (regel 42). Søndag var der ikke fri pump hvilket desværre ikke helt blev overholdt.

Finnjolle klassen har altid sejlet fair efter reglerne, men her så vi et par rookies i klassen der ikke helt var klar over det.

En rokkede og pumpede uden at anfægtes af vrede blikke og kommentarer. En anden slog til bagbord halse umiddelbart efter start, men kunne ikke gå fri.

Til trods for utallige råb og banken i dækket, fortsatte kombattanten blot uden at tage sin straf. Han tog dog sin førsteplads i målgang, han kunne nok have fået en god placering uden lovovertrædelse.

Disse tiltag er ikke OK! Formanden for finnjolle klubben må love at tage en snak med de formastelige. Måske kender de ikke moralkodeks i finnklassen.

På de første tre pladser kom:

  • DEN 3 Jørgen Svendsen Hellerup Sejlklub 23
  • DEN 2 Mads Bendix Fredericia Sejlklub 24
  • DEN 23 Michael Staal Dragør Sejlklub 28

Se alle resultater på KDY´s hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader