Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Røssberg: Vi er nu bedre i lette forhold - SAP på delt 3. plads

Det hjælper på selvtilliden at vi forbedrer os i de lette forhold. Vores starter fungerer bedre og strategien stikker endda lidt ud fra feltet, siger Røssberg fra Singapore. Live-TV igen søndag kl. 11. (opdateret 12.36)

Af Troels Lykke |

Startskuddet til første start af dagens 12 race lød kl. 08.30, hvor solen endnu ikke var steget op over den fantastiske tretårnet skyskraber ’The Boat’. 

SAP Extreme Sailing Team var første katamaran på banen kl. 07.30 SGT, holdet var utålmodigt og klar til kamp igen.

Gram-Hansen og co. startede også dagen stærkt med en sikker anden plads, men derfra bar præstationen præg af en for mange tabte tryk og stressede tætte situationer.

Startede usikkert

Efter en middagspause, hvor SAP Extreme teamet sejlede Marina Bay rundt med glade SAP gæster fra Singapore, startede Gram-Hansen og teamet usikkert ud.

Men magen til første racedags performance i Singapore sejlede drengene sig varme og stabiliserede teamet sig i toppen af feltet mod slutningen af dagen. Teamet måtte igen kæmpe med flere lige ved og næsten top placeringer.
SAP Extreme Sailing Team er kravlet op på en femteplads på den samlede resultatliste og er kun 3 point fra 4. Pladsen GAC Pindar og 3 .pladsen Team Red Bull, viser resultatlisten.

”Det hjælper på selvtilliden at føle, vi generelt forbedre os i de lette forhold. Vores starter fungerer bedre og strategien stikker endda lidt ud fra feltet, for vi er mere afventende og forsøger at finde hullet bagfra med topfart. Der er stadig for mange situationer, der falder uheldigt ud til vores fordel sejladserne igennem. Derfor er der stadig en række specifikke områder vi arbejder på at forbedre.” siger trimmer, Mikkel Røssberg.

Sehested: Vi er rykket længere frem i feltet

Nicolai Sehested, yngste besætningsmedlem og bovmand, supplerer:

”Vi har fået mere fart i båden og er rykket længere frem i feltet, men som folk kan se på Extreme Sailing LIVE videoen, er det vanvittige skiftende forhold. Nogle gange bliver vi for stressede, hvis vi rammes af et vindhul eller trafik og træffer for impulsive beslutninger. Derfor må vi arbejde hårdt på at få opbygget den nødvendige selvtillid og rutine.”

Alt for publikum. Vi må  håbe at det sportslige fungerer også.

content-loader
content-loader
content-loader