Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Melges 20 er cool at sejle, siger Jeppe Bo Rasmussen, der i Danmark sejler Melges 24.

Læserne: Melges 24 skal bruges i DS sportsliga

Hvilken bådtype skal bruges i DS sportsliga, spørger vi læserne om. 45,3 procent mener at Melges 24 er bedst egnet. DS' foretrukne J/70er følger lige efter. Prof-sejler hælder til sjovere Melges 20.

 

Af Troels Lykke |

Bølgerne går højt når der skal peges på en sportsbåd. Og især når Dansk Sejlunion vil gøre det.

Hidtil har DS-konsulent Peter Wolsing talt varmt om J/70eren, mens DS-formand Hans Natorp ikke vil pege på nogen officielt, endnu.

- Vi vil gøre det efter jul, siger han til minbaad.dk. J/70eren ligger da også fint i minbaad.dks afstemning, der dog ikke er helt valid, da sejlere kan stemme flere gange, ved teknisk at nulstille deres computer.

Vi vælger alligevel at bringe resultatet. Og vi har bedt Melges 24-gasten og prof-sejleren Jeppe Bo Rasmussen fra København om en kommentar til afstemningen.

Sjoveste båd er Melges 20

Han er lige nu i Key Largo, Florida og sejle Melges 20 VM. Og han fortæller til os:

- Du kan citere mig for at den båd er en af de sjoveste og mest udfordrende One Design sportsbåde, jeg har prøvet, nemlig en Melges 20. Den er ikke med i afstemningen, men burde være det. Den sejles af tre personer, hvor alle har rigeligt at se til med eksempelvis trim af rig under race og masser af surfture med den asymmetriske spiler, siger Jeppe Bo Rasmussen, der i mange år har gastet for matchraceren Peter Wibroe.

Om Melges 20 kontra J/70, uddyber prof-gasten.

- Dens direkte konkurrent i USA er J/70, der både er lidt billigere og lettere at sejle, men min fornemmelse er, at den heller ikke giver helt ligeså meget retur. I USA er Melges 20 en klasse, der samler rigtig mange professionelle, mens J/70'eren nok mere en kapsejladsens moderne folkebåd. Der snart solgt 500 J/70 på to år, siger han og fortsætter:

- Derfor er 70'eren måske et godt valg, hvis klubligaen skal være for de mange. Vil man samle størstedelen af de bedste danske sejlere i ligaen, mener jeg, at man skal se på lidt mere udfordrende båd måske. Dette kunne være Melges 20, Melges 24 eller måske noget helt tredje, der er mere seværdigt og mere "ekstremt".

Det har læserne stemt til dato:

Minbaad.dk har spurgt læserne, der stadig kan stemme ude i siden på minbaad.dk. 924 har indtil nu valgt at klikke på hvilken båd de foretrækker. Vi spurgte:

Hvilken bådtype skal bruges i DS sportsliga?

CB66 (10.9 %)

Melges 24 (45.3 %)

J/80 (5.2 %)

J/70 (33.2 %)

B/One (5.3 %)

Antal stemmer: 924

J/70 er en moderne Folkebåd, mener Jeppe Bo Rasmussen.

Flere og flere sejler Melges 24 i Danmark. Og i år blev Kim Christensen fra Aarhus VM-bronzevinder med gaster.

content-loader
content-loader
content-loader