Gå til hoved-indhold
Med på holdet er Frederik Berg, Anders Nørrelykke, Niels Moldrup, Niels Ipsen, Konrad Floryan og Emilie Freek fra Hellerup Sejlklub.Kapsejlads
Med på holdet er Frederik Berg, Anders Nørrelykke, Niels Moldrup, Niels Ipsen, Konrad Floryan og Emilie Freek fra Hellerup Sejlklub.

Hellerup-juniorer sejler nu Sjælland Rundt i X-79

Seks glade juniorer fra Hellerup Sejklub har lånt klubbens X-79 til Sjælland Rundt. - Det skal opleves før det måske er forbi, lyder det fra holdet. Starten er næsten lige gået styrbord rundt.

Af Troels Lykke |

Da der i sejlerkredse pludselig begyndte at blive stillet tvivl ved bevarelsen og den fortsatte gennemførsel af Sjælland Rundt, gik der ikke mange øjeblikke, før vi havde samlet en ungdomsbesætning, der alle ville opleve Sjælland rundt, inden det måske blev for sent.

Lyder det fra Hellerup Sejlklubs X-79 besætning. De fortæller videre til minbaad.dk:

Her 10 dage efter render vi så rundt, seks spændte juniorer fra Hellerup Sejlklub, og venter på starten går. Vi har lånt klubbens X-79 så vi håber hurtigt at kunne omskole vores viden fra blandt andet ynglingen, således at vi kan give de andre kamp til stregen!

20 m/sek. venter

Der er lovet masser af vind, og med stød fredag eftermiddag helt op omkring 20 m/sek. Så vi håber på lidt mindre, men glæder os til at komme afsted og få testet vores ideer om blandt andet mandskabsplan, trim og navigation, som vi har talt meget om forinden.

Med på holdet er Frederik Berg, Anders Nørrelykke, Niels Moldrup, Niels Ipsen, Konrad Floryan og Emilie Freek, som alle har sejlet i Hellerup Sejlklub siden vi allesammen satte vores første sejl på optimistjollen.

Vi håber vores tanker om sikkerhed viser sig overflødige. Slutteligt håber vi på flere deltagere næste år, end de 31 der stiller til start i år. Også gerne lidt yngre besætninger, skriver Hellerup-holdet.

content-loader
content-loader
content-loader