Gå til hoved-indhold
Steen Toftebjerg ses her under Sjælland Rundt på Xp44. lige efter starten, hvor der blev drukket champagne for at fejre Dansk Sejlunions 100 år. Foto: Morten LorenzenKapsejlads
Vinderne på Xp44 med Steen Toftebjerg og co., der kun var seks mand om bord. Foto: HAS

Xp44 først i mål Sjælland Rundt - nu video: Essex Girl

Første båd årets Sjælland Rundt blev Xp44 Stony VII fra Næstved med Steen Toftebjerg. Båd kom i mål lørdag morgen kl. 04.35.19 efter 33 timer 35 minutter og 19 sekunders sejlads. 9 både gennemførte.

Af Troels Lykke |

Essex Girl måtte udgå i Sjælland Rundt med haveri på kickingstrappen kl. 23.30 torsdag aften, efter en hård skæring fra Farøbroen op i Smålandsfarvandet.

De er gået til Stubbekøbing for reparation. Essex Girl har ellers været første båd i mål de sidste 4 år, fortæller Sjælland Rundt-ledelsen.

Se nu video med Essex Girl fra sejladsen.

- Det var kickenstrappen der gik. De er på vej retur til Øresund nu. Og vi har pakket banneret "GO GO Essex Girl" ned til næste år, vi skulle ellers have været for anker ud for Gilleleje med ost- og pølsebord for at heppe på dem, når de passerede, fortæller Marianne Scheufens, hvis mand er rorgænger på Essex Girl, der i år skal sejle over Atlanten i ARC og derfor håbede holdet faktisk på at de fik masser af blæst.

Derfor fører Steen Toftebjerg i Xp44 fra Næstved. Om bord på båden er Morten Lorenzen, som minbaad.dk har været i kontakt med kl 10.37 fredag.

- Vild nat og morgen med middelvind på 28-30 knob og med pust på 40 knob. Sejler på fok alene - er lige sejlet under Storstrømsbroen, vi er første båd, god stemning, fortæller Morten Lorenzen, gast på Xp44eren.

DMIs vejrudsigt for de omkring 20 tilbageværende både lyder:

Farvandsudsigter, der gælder til lørdag middag, udsendt kl. 11.10.

Bælthavet: Først sydvest og vest, 8 til 13 m/s, stedvis op til kuling, 15 m/s, men ud på eftermiddagen lidt aftagende og i aften 5 til 10 m/s.

I nat sydvest og syd, lørdag formiddag drejende sydøst, 3 til ca. 8 m/s. Mest god sigt.

Seneste nyt kl. 21.02 fredag - nyt interview med Morten Lorenzen, der er en af seks personer om bord på Xp44, Stony VII, der er i front Sjælland Rundt.

- Vi sejler halvvind, tolv knob for fok og storsejl. Det går strygende, vi nærmer os Sjællands Odde og skal til at sætte spiler om lidt. Der er 25 til 28 knobs vind i store bølger. Vi kan godt mærke, at det har været en hård tur, og med kun seks mand til at tumle den flotte Xp44 så er der rigeligt at se til. Vi overvejer at få lidt varmt mad efter Sjællands Odde, det første rigtige måltid på turen. Ingen uheld om bord og alt grej virker perfekt. Vi klør på og kan næste smage champagnen i Helsingør, fortæller Morten Lorenzen til minbaad.dk.

Han fortæller at de har sejlet i modstrøm det meste af vejen og at det regnede fredag nat og der har stået bølger ind over båden i Storebælt i nord-nordvestlig vind.

Han har ikke sovet endnu, det var der vist ingen der havde på Stony VII, der styres af Steen Toftebjerg, der også har gasterne Søren, Pede, Lars og Per om bord.

- Vi håber at vi er i mål kl. fire til morgen måske før, siger Lorenzen, der glæder sig over en smuk solnedgang lige nu.

Steen Toftebjerg ses her under Sjælland Rundt på Xp44 lige efter starten, hvor der blev drukket champagne for at fejre Dansk Sejlunions 100 år. Foto: Morten Lorenzen

Solnedgang ved Sjællands Odde, set fra en Xp 44. Foto: Morten Lorenzen

content-loader
content-loader
content-loader