Gå til hoved-indhold
Det bliver en Xp44, som måske kommer først Sjælland Rundt i år. Her ses Hans Viggaards Xp44 under Palby Fyn Cup. Foto. Troels LykkeKapsejlads
Det bliver en Xp44, som måske kommer først Sjælland Rundt i år. Her ses Hans Viggaards Xp44 under Palby Fyn Cup. Foto. Troels Lykke

31 både Sjælland Rundt får kuling til start i aften

Vi formoder at feltet sendes styrbord om Sjælland, ellers kommer sejlerne på hårdt kryds i 10-15 m/sek., når første start går kl. 18. Vi følger en Xp44 med Lorenzen om bord.

Af Troels Lykke |

Sjælland Rundt sejles for 67. gang i træk. En kultsejlads, der startede i 1947 lige efter 2. Verdenskrig.

I år har Helsingør Amatør Sejlklub meldt ud at det er back to basic, det vil sige uden at Hven eller andre småøer skal være en sejlads i sejladsen. Samtidig har man rykket sejladsen 14 dage længere frem i juni måned.

Alligevel er der i år kun 31 tilmeldte både i Sjælland Rundt, viser tilmeldingslisten.

Pamperne bliver i land

En af dem, der deltager i den ikke specielt populære sejlads, er minbaad.dks førende blogger, Morten Lorenzen, der sejler på en XP44, Stony VII fra Næstved med Steen Toftebjerg, som skipper.

Lorenzen er klar over vejrudsigten og lød ikke særlig klar til vejret, da vi talte med ham for få minutter siden. Men han har alligevel en hilsen til de sejlere, der vælger at deltage i Dansk Sejlunions 100 års jubilæum:

- Hvis alle de pampere, der er inde i Brøndbys bunker i dag for at fejre Dansk Sejlunions 100 år, i stedet sejlede Sjælland Rundt, så så det bedre ud for sejladsen. For hvordan kan man fejre Sejlunionens 100 år bedre, end at tage ud at sejle Sjælland Rundt, siger Morten Lorenzen, der går i sidste start kl. 19 i aften. Første start er klokken 18.

Vi forsøger at følge Morten Lorenzen og holdet på Xp44eren, der sagtens kan blive første båd i mål, hvis de kan slå One Off 47eren Essex Girl, og det burde de kunne.

I år er også doublehand-sejlere med, der er dog kun to i feltet, nemlig en Molich 10-meter fra Faaborg og en Dynamic 43 fra Nivå.

 

content-loader
content-loader
content-loader