Har Oracle flere kaniner i hatten?
Med mindre Team USA trækker en kanin op af hatten, så er der måske kun tre sejladser igen, før Team New Zealand har vundet. I morgen lørdag sejles igen to sejladser. Se også satire-video.
Første sejlads: Sir Ben Ainslie om bord Oracle og bidrog til ny optimisme. Oracle Team USA vandt starten og førte ved mærke 1 og 2. Derefter satte Emirates Team New Zealand turbo på opkrydset, tredje ben, som i alle sejladser har vist sig afgørende.
Kiwierne var bedre på alle dimensioner; de sejler hurtige, vender bedre, placerede sig bedre på banen og demonstrerende ægte match race tricks.
Anden sejlads: Dean Barker og team sejlede ikke forsigtigt – de går til makronerne i hver eneste sejlads. Starten var perfekt timet og de førte hele vejen.
Oracle Team USA undgik store fejl – men de er bare ikke hurtige nok. Samtidig er deres manøvrer ofte langsommere.
Der er lidt forskel på bådene men hovedårsagen er (heldigvis) besætningerne – Team New Zealand er bedst på næsten alt pånær rumskødssejlads, hvor Team USA er en lille smule hurtigere – men langt fra nok til at komme i nærheden af at slå kiwiere.
Dean Barker sagde i sit interview at der ikke var grund til at ændre væsentligt på trimmet – hvilket lyder fornuftigt i betragtning af det fartoverskud Team New Zealand har på kryds.
Med mindre Team USA trækker en kanin op af hatten, så er der måske kun 3 sejladser igen, før Team New Zealand har vundet. Største risici for kiwierne, som kun har én båd, er havari eller kollision, så forvent at de sejler sikkert i de kommende sejladser.