Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jubel i Singapore.

Gram-Hansen og co. slutter på podiet i Singapore

- Podiepladsen er teamets største sportslige milepæl og det er fantastisk sejr for os, siger taktiker Rasmus Køstner fra SAP-holdet. Der blev kun sejlet en sejlads i dag. Se re-live.

Af Troels Lykke |

I dag blev finalen i Extreme Sailing Series andet stævne i Singapore sejlet, og det blev ekstremt nervepirrende for de tusindvis af tilskuere i finanshovedstaden Singapore, som var stimlet sammen hele vejen rundt om Marina Bay, hvor man kunne se Alinghi vinde hele stævnet i Singapore.

SAP Extreme Sailing Team lå inden dagens sejladser på en delt tredjeplads med den forsvarende mester McMillan , The Wave Muscat.

Gram-Hansen og co., der kun har deltaget et år i den globale serie, overraskede de erfarne teams og lavede et  stort udbrud allerede fra start i finalen. Der blev kun sejlet en sejlads i dag søndag og den talte dobbelt.

Vinden var let og skiftende og SAP Extreme Sailing Team endte tre over målstregen. Dermed  blev de samlet tre i Singapore og vandt deres første podieplads i den ekstreme katamaran serie.

Køstner: Vi giver ikke op

Rasmus Køstner, co-skipper og taktikker på Extreme Sailing Series:

“Podiepladsen er teamets største sportslige milepæl og det er fantastisk sejr for os. Alle har ydet en ekstraordinær indsats også selvom forholdene har været frustrerende. Vi har et unikt dansk team med en god dynamik og kommunikation, vi giver ikke op, og det har været afgørende for, at vi har kunne rejse os fra vores sidste stævne i Oman."

content-loader
content-loader
content-loader