Gå til hoved-indhold
Test

Test af Merry Fisher 855: Motorbåd til danske forhold

Minbaad.dk tester den nye Merry Fisher 855, som er et slags multiværktøj. Den er til lystfiskeri eller weekendtur med familien. Et rummeligt førerhus gør båden velegnet til sejlads i regnvejr.

Af Troels Lykke |

 
Tag på fisketur eller bare en tur ud og smid anker og spise en frokost og overnat senere i en fremmed havn. Det kan den helt nye Merry Fisher 855 bruges til, viste en test for nylig i Cannes, hvor Jeanneau havde 120 journalister på besøg.

Minbaad.dk udsendte var eneste danske journalist og her var der roser til båden af de kolleger vi mødte på den eksklusive havn, hvor en båd normalt er langt over otte meter, som Merry Fisher 855 er.

Båden roses for de mange egenskaber, som den tilbyder. Vil man fiske med fiskestang kan man sidde tilbage, når en bænk, der er på skinner, skubbes frem, så man sidder optimalt og fisker.

I hver side er der huller til fiskestængerne. Dog kun et hul i hver side. Helt ude agter er der i venstre side et hyttefad. Under et lille halvtag er der kroge, som fiskestængerne kan hænge på. Fordi der kan gås hele vejen rundt, kan der fiskes overalt fra båden.

Der er fin plads til at gå langs siderne af skroget og man føler ikke, at man er ved at falde ud over siden, da rælingen er høj på den franske båd.

Fremme kan man også sidde ned og fiske og her er der et søgelænder, der gør at man føler sig tryg på båden, der stadig må betegnes som en båd til kystnær sejlads. Man vil dog stadig kunne krydse Kattegat på en sommerdag i båden, er min vurdering, selvom båden kun er CE-mærket med kategori C med 10 personer.

Social båd

Der kan let sidde 6-7 om bord på agterperronen, når de to bænke i siderne løftes ud fra skrogsiderne og er man til solbadning er der mulighed for det da de to borde kan fjernes og agterbænken kan skubbes frem på den tre meter brede båd.

Og dermed fik vi på tre minutter demonstreret, at man også kan få en solseng. Eneste anke er at hynderne og rygstøtten er en anelse tynde, men man bestemt, at man sidder på en hynde.

Merry Fisher 855 fås i to versioner, en komfort og en fiskemodel. Begge er næsten helt ens, men vælger man fiskemodellen kan man åbne ind til kahytten med to skydedøre, og man har mere plads at fiske på, da man ikke har en bænk lige bagved kahytten, som man har det i komfortmodellen, som vi testede. Inde i selve kahytten har man et fint udsyn, 360 grader rundt.

Udsynet blev dog hæmmet da vi i regnvejr sejlede med tre mand inde i kahytten, der duggede til, der manglede vi lidt udluftning ved ruderne, men da vi åbnede ruden i toppen af kahytten og skubbede en af de to skydedøre til side, så forsvandt duggen.

Et vindue bagerst i kahytten kan også åbnes. Den lukkede kahyt passer fint til danske regnfulde, blæsende forhold og sejler du mod bølger, som vi gjorde, så står bølgerne ind over ruderne, så vinduesviskerne skulle køre konstant og selvom skrogsiderne er høje, der gør båden relativ tør, hvis man sidder ude på agterperronen, så kom der alligevel vand ind over.

Fire til spisning

Et lille bord i toppen af kahytten, kan trækkes ned på en metalstolpe, hvorefter at man akkurat lige kan have en tallerken stående der hver. De to stole fremme kan vendes 180 grader rundt og da der også er en bænk agter i kahytten, så har man dermed et minimalistisk set-up for en middag.

I venstre side, fremme ved siden af førersædet, er der en vask og et enkelt gasblus.

Tro det eller ej, men der er faktisk to kahytter på Merry Fisher 855, vi opdagede kun den fremme. Her kan der sove to personer på to meters højde, uden problemer og der er endda et lukket toiletrum om bord. Kaytten er kun et sted man sover, dertil er pladsen trods alt for trang og mørk.

Har man to børn med kan de sove i den ’hemmelige’ kahyt, der befinder sig under kahytten og agterdækket. Åbningen til den bageste kahyt findes i bænken, der kan løftes op, så der er adgang til to køjer, der er brede, men ikke mere end cirka 1,70 meter lange, men køjerne egner sig fint til børn.

Går godt i bølgerne

Merry Fisher 855 vejer godt nok 2,7 ton uden de to 150 hk Yamahamotorer, men alligevel virker båden sporty. På under syv sekunder er båden op og plane og topfarten var helt oppe på 34,5 knob, men det var ikke sjovt at sejle i den hastighed, fordi der var store bølger, der gjorde at man blev kastet rundt i bølgerne, selvom vi sejlede med dem.

En optimal cruisinghastighed målte vi til 23,6 knob, her er bruger de to motorer 58 liter benzin i timen og larmen i kahytten blev målt til kun 74 decibel. Båden opfører sig sporty med de to store motorer på og dermed er den franske båd også sjov at sejle. 

Køber man en båd med to så store motorer, så er prisen på 720.000 kroner, leveret i Danmark, men så har du også en båd, der kan bruges til drengeture med fiskeri og badning eller en weekendtur med familien. Prisen er, set i forhold til lignende motorbåde på markedet, helt konkurrencedygtig.

Det sørger storproduktion for i Frankrig og Polen. Jeanneau med 1800 ansatte, producerer de mindre motorbådene i Polen, også Merry Fisher 855, mens sejlbådene bygges i Frankrig.

Merry Fisher 855
Længde                                          7,95 m
Bredde                                           2,99 m
Dybgang                                        0,56 m
Højde over vand                        3,01 m
Vægt uden motor                      2,7 ton
Motor testbåd                      2 x 150 hk
Motor alternati                    1 x 300 hk
Benzintank                                   400 liter
Vandtank                                      150 liter
Pris leveret i Ishøj
med 2 x 150 hk Yamaha    720.000 kr.
Forhandler    www.tempobaadsalg.dk
Væft i Frankrig www.jeanneau.com

Der  var to effektive Yamaha motorer på, med hver 150 hk. Fotos: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader