Gå til hoved-indhold
Kollisionen gav skader på tre både og broen ved Maritimt Center i Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen/fyens.dkUdstyr
Kollisionen gav skader på tre både og broen ved Maritimt Center i Svendborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen/fyens.dk

Kollision: Damper rammer bro og skibe i Svendborg

Veteranskibet s/s Bjørn kolliderede med både Svendborg-galeasen Palnatoke og træbroen, da den lagde fra ved Maritimt Center i Svendborg havn. Også Svendborg-paketten Fionia fik et skrub.

Af katrine bertelsen |

S/s "Bjørns" sejladser fik en uheldig start i det sydfynske øhav. Knas, knas, knæk, sagde det højlydt få minutter efter, at veterandamperen “Bjørn” fra Helsingør i går eftermiddag lagde fra broen ved Maritimt Center i Svendborg. Det skriver Fyens.dk.

En kædereaktion

Under den bakkende dampers vendemanøvre var farten ikke afpasset forholdene i det strømfyldte Svendborgsund. Det medførte at S/s Bjørns agterende strejfede bovsprydet på den fortøjede Svendborg-galease “Palnatoke”, kolliderede med træskibsbroen ved Det gule Pakhus og i en kædereaktion fik ramt Svendborg-paketten “Fionia” på broens modsatte side.

Damperens flagspil knækkede, da det ramte bovsprydet på “Palnatoke”, og inden det lykkedes at få damperen til at sejle fremad, kolliderede den med træskibsbroen. Broen knækkede flere steder. Kollisionen skete med en kraft, der forplantede sig til broens modsatte side og der forårsagede en alvorlig revne på tværs i roret på bådebygger Peter Ladefogeds paket “Fiona”.

Ved damperens uheldige manøvre skete der kun materielle skader. De kan til gengæld være omfattende. Eventuelle skader på “Palnatoke”, der tilhører læge Lasse Hessel, Svendborg, vurderes af fagfolk fra J. Ring-Andersens træskibsværft i Svendborg. I de kommende dage gøres årsag og skader op og de forsikringsmæssige tråde redes ud.

S/s Bjørn er på sit første sommertogt efter mere end 30 års restaurering udført af frivillige i Helsingør. Damperen fortsætter i dag sin sejlads med betalende gæster i Svendborgsund . Torsdag og fredag sejles den tidligere isbryder og bugserbådud med gæster fra Ærøskøbing.

I næste uge er damperen følgeskib i sejladsen Fyn Rundt for bevaringsværdige Skibe. Damperen bliver ført af frivilligt mandskab.

content-loader
content-loader
content-loader