Gå til hoved-indhold
Frederik Rask og Natacha Saouma-Pedersen fik sejlet lidt fredag, før det dårlige vejr for alvor slog igennem. Foto: Emil LandryKapsejlads
Frederik Rask og Natacha Saouma-Pedersen fik sejlet lidt fredag, før det dårlige vejr for alvor slog igennem. Foto: Emil Landry

Katamaranlejr: Dårligt vejr tvang Plan B igennem

Med 37 sejlere tilmeldt, var katamaranernes træningslejr i Kaløvig den største i mange år. Dårligt vejr forhindrede megen sejlads, så plan B trådte i kraft.

Af katrine bertelsen |

Der var meldt om hård vind til den største katamarantræningslejr i mange år. Ikke mindre end 37 sejlere fordelt på 4 klasser var tilmeldt.

Træningslejren var planlagt af Anne-Line Lyngsøe som havde gjort et kæmpe stykke arbejde for, at træningslejren skulle blive en succes. En indsats som hun, på trods af vejret, kan være tilfreds med.

Jacob Dannefer skriver på facebook:

I og med vejrudsigten lovede vind, havde nogle meldt afbud. Men lejren skulle løbe af stablen, imens Anne-Line fredag skulle skrive eksamensopgave planlagde hun et alternativ program til weekenden.

Fredag aften holdte Jens Villumsen oplæg om de nye kapsejladsregler og svarede på spørgsmål, til reglerne. Efter denne lille snak, havde Nikolaj Dyring (Mini) planlagt et aftens/natteløb i 2,5 timer. Et løb hvor, grupperne blev sat på teambuildingsopgaver. En super indsats af Mini sammen med Micheal Risør som medhjælper.

Sejlads med kæntringer

Lørdag var morgenmaden flyttet til senere, grundet vejrudsigten. Det blev besluttet, at vi gik på vandet. 4 både blev søsat. Vi lånte en Hobie Cat 16 SPI, da vi ville være have for meget power i Nacra 18. En halv times sejlads blev det til inden vores fingere var kolde og vi havde kæntret 3 gange.

Hårdtvejrs taktik

Lørdag eftermiddag blev der nørdet teknik i hårdt vejr. Sejlerne blev delt ind i grupper og skulle diskutere tingene, hvorefter et ”ekspert” udvalg kom med deres viden. Rutinerede Hobie Cat sejlere som Daniel og Nikolaj Bjørnholt, Rasmus Antoft og undertegnede bidrog med viden til samtalen.Til tider blev samtalen måske lidt nørdet, men spændende var det. Håber de mindre rutinerede sejlere fik noget ud af snakken. Efterfølgende blev der nørdet endnu mere, da Emil Landry viste hvordan, splejsninger kan laves i tovværk.

Søndag lignede vejrudsigten lørdag og derfor havde Micheal Risør forberedt en foredrag om aerodynamik i forhold til sejl, og hvordan en båd bevæger sig igennem vand. Superspændende oplæg af en dygtig og passioneret catsejler.

Træningslejren forløb rigtigt flot, og velorganiseret under skarp ledelse af Anne-Line, især taget vejret i betragtning.

Det var også første gang i mange år, jeg var på den anden side af bordet og nu ikke var træner men sejler.

Stor tak til trænerteamet bestående af Emil Landry, Finn Beton og Micheal Risør. Ligeledes til de frivillige, som var klar som sikkerhedsbåde og familien Lyngsø Thomsen som sørgede for maden i gennem weekenden.

Den kommende uge, lover Danmark ikke ligefrem sejlvejr, derfor er næste træning desværre først efter påsken, da Jacob Dannefer rejser til Italien for, at træne Zoom 8 sejlere til EM og Anne-Line Lyngsøe er træner til Påskelejren i Kaløvig.

Du kan læse mere om Jacob Dannefer og Anne-Line Lyngsøe på Nacra17team.dk og på deres facebookprofil.

content-loader
content-loader
content-loader