Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Prada/Carlo Borlenghi

Prada stiller ultimativt krav om maks 10 og 12 m/sek. i America's Cup

I den her uge mistede America's Cup-forsvarer, Larry Ellison fra Oracle, kontrollen over America's Cup, da Prads Patrizio Bertelli gik solo i pressen med trussel. Storpolitik efter Andrew Simpsons død.

Af Troels Lykke |

De fleste tror at Larry Ellison fra Oracle bestemmer mest omkring America's Cup, men nu har Patrizio Bertelli, den italienske boss og milliardær fra Prada, givet America's Cup ledelsen noget der ligner et ultimatum.

Det skriver klummeskriver, C.W. Nevius, i den lokale San Francisco Chronicle.

Prada-bossen holdt sin tale på italiensk i San Francisco fredag aften og ifølge Nevius er essensen "Reducer vindgrænsen til 10 m/sek. i udtagelser og 12 m/s (25 knob) i selve cuppen og gør sikkerheden bedre - ellers trækker jeg mit Prada hold ud".

Det lokale svar på "Go' morgen Danmark" kunne lørdag morgen så vise billeder af den italienske AC72 på vandet for første gang.

På holdets website bekræftes det at den første tur på vandet gik godt. Der var 2-6 m/s og i tre timer fik holdet testet intensivt.

Skipper Max Sirena:

"vejret var perfekt til tests, men vigtigst var det psykologiske  aspekt for holdet. Vi er på vandet og fortsæter vores forberedelser til Americas Cup"

Prada-boss: Vi er her ikke for show men for at vinde

På pressemødet blev Prada-bossen spurgt om de lavere vindgrænser kunne give mindre tv-dækning.

Hans svar kom straks og klart.

"Vi er her for at sejle kapsejlads og vinde - ikke for at levere et medieshow".

Det affødte et spørgsmål om hvorfor han så pludselig var her - og det svar var endnu skarpere og kritisk overfor America's Cup-ledelsen.

"Jeg er chefen for mit hold og det er helt normalt at bossen kommer når der er problemer".

Et hårdt ultimatum

Bertelli har ret, ser det ud til, for nu har America's Cup-ledelsen problemer, selv om de prøver at nedtone dramaet som Pradas ultimatum skaber.

Se også Luna Rossa's website: http://luna-rossa-challenge-2013.americascup.com/en/latest/2645/luna-rossa-foiling-on-the-san-francisco-bay

Og sammenlign med Americas Cup's egen udlægning af begivenhederne: www.americascup.com/en/news/3/news/15554/review-committee-begins-work-meets-with-teams

Der er lagt op til mega drama. Følg med her på minbaad i de kommende dage.

content-loader
content-loader
content-loader