Gå til hoved-indhold
Skønt at sejle i det Sydfynske. Foto: Ib OldrupKapsejlads
Skønt at sejle i det Sydfynske. Foto: Ib Oldrup

Sol og sommer til Øhavet Rundt

Thurø Sejlklub arrangerede igen i år distancekapsejladsen Øhavet Rundt. 50 både var med rundt i det Sydfynske øhav, hvor sejlerne var inddelt i tre klasser.

Af katrine bertelsen |

Lars Løvschall fra Thurø Sejlklub skriver: 

Øhavet Rundt blev afviklet i lørdags i meget flot vejr med vindstyrke 6-9 m/s, solskin og lunt vejr. Perfekt til en kapsejlads hvilket alle deltagerne også snakkede meget om efter en vel gennemført sejlads. 50 både deltog i den traditionsrige kapsejlads.

Hurtigste sejltid for kølbåde blev på 5 timer, 11 min og 5 sek og blev sejlet af Visione 3.1 en Jason Ker 11.3 med Per Weiskvist fra Kerteminde Sejlklub ved roret.

Bedste præmietid for kølbåde blev på 7 timer, 29 min og 26 sek og gik til båden en nordisk folkebåd" med navnet Reliance sejlet af Svend Hansen fra Ærø Sejlforening.

Hurtigste sejltid for flerskrogsbåde blev på 4 timer, 31 min og 17 sek og blev sejlet af en Hobie F-18 Wildcat, sejlet af Per Slengerik fra Oure Sejlklub.

Bedste præmietid for flerskrogsbådene blev på 3 timer, 59 min og 29 sek og gik til en Corsair 27 med navnet Kanoni sejlet af John Runge fra Thurø Sejlklub.

Se alle resultater her

content-loader
content-loader
content-loader