Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her ses den nye duo i Nacra 17 med Lin Cenholt og Anders Thomsen. Foto: Troels Lykke

De nye landshold for 2014 - se listen

Dansk Sejlunions sportslige ledelse sætter navne på de sejlere, der i 2014 er med på et af de tre landshold.

 

Af Troels Lykke |

Hvis 2013 har været et af de lidt afdæmpede ”efter-OL-år”, så ser det ganske anderledes ud i 2014. Allerede til september bliver en stor del af nationspladserne til OL i Rio, 2016, fordelt. Det sker, når alle ti OL-klasser samles til VM i Santander i det nordlige Spanien.

”Al vores fokus fra nu af handler om VM. Vi har et stærkt besat Sejlerlandshold, som vi kan tillade os at have forventninger til, og vi har et Udviklingslandshold med ambitiøse sejlere, der står på spring til at gøre sig gældende helt fremme. Jeg synes, det tegner lovende, og jeg glæde mig til at se, hvor godt vi står, når konkurrencen frem mod VM for alvor spidser til,” siger sportschef Thomas Jacobsen.

Sammen med trænerteamet har han nu sat navne på, hvem der i 2014 skal repræsentere dansk sejlsport på de tre landshold – Sejlerlandsholdet, Udviklingslandsholdet og Ungdomslandsholdet.

Elite- og Talentafdelingen arbejder bevidst med at skærpe profilen omkring landsholdene. Der skal være klarhed omkring, hvem der er på holdene, og hvilke kriterier de er sammensat ud fra.

Foruden landsholdene introducerer Elite- og Talentafdelingen en ny betegnelse – Kraftcentergruppen. Gruppen består af de mange primært unge, lovende sejlere, der er tilknyttet de fire kraft- og talentcentre (Aarhus, O.S. Øst, Horsens, Furesøen).

Kraftcentergruppen kan også tælle mere erfarne elitesejlere, der har sat karrieren på vågeblus, men stadig er tilknyttet træningsmiljøerne. 

Se sejlerne her på Dansk Sejlunions hjemmeside
 

content-loader
content-loader
content-loader