Gå til hoved-indhold
Lotte Meldgaard og co. nyder sejlads med stor gennaker på J/80eren. Foto: Danish Open Ladies CupKapsejlads
Lotte Meldgaard og co. nyder sejlads med stor gennaker på J/80eren. Foto: Danish Open Ladies Cup

Meldgaard helt suveræn i Danish Open Ladies Cup

Med scoren 10-1 i Skovshoved, har den danske OL-deltager fra England, helt styr på konkurrenterne med taktiker Henriette Koch. Verdensetter Ulrikkeholm tæt på semifinaleplads. Følg via CoveritLive.

Af Troels Lykke |

Lotte Meldgaard, der bl.a. også har OL-gasten Tina Gramkov, og OL-skipper i 470, Henriette Koch, om bord, siger om fredagens sejlads, der først var udsat på grund af manglende vind:

- I dag var en af de psykiske hårde dage med en stærk brise fra om eftermiddagen, skriver hun på facebook.

- Vi lavede få fejl i dag og gjorde det mest i en sejlads, som vi tabte, forklarer Lotte Meldgaard, der på to dage har 10 sejre og et nederlag, hvilket naturligvis betyder at KDY-holdet fører Danish Open Ladies Cup.

I dag ser hun frem til sejlads i luft, især fordi at J/80eren har en stor gennaker, der gør at der bliver surfet.

- Great fun, skriver hun.

Ulrikkeholm skal vinde i dag

Lige nu er Camilla Ulrikkeholm blandt tre skippere, der hver har 6 sejre og 5 nederlag, mens Lucy Macgregor fra England er på en andenplads med 9 sejre og 2 nederlag.

Det betyder, at Camilla sandsynligvis skal vinde alle sine sejladser i dag, for at komme i semifinalen.

Stilling i Danish Open, sent fredag
1. Lotte Meldgaard Pedersen, DEN, 10 - 1
2. Lucy Macgregor GBR, 9 - 2
3. Camilla Ulrikkeholm, DEN, 6 - 5
3. Anna Kjellberg, SWE, 6 - 5
3. Merel Witteveen, NED, 6 - 5
6. Klaartje Zuiderbaan, NED, 6 - 7
7. Stephanie Roble, USA, 4 - 6
8. Anna Kjellgren, SWE, 4 - 8
9. Anne Marit Hansen, NOR, 0 - 12

Følg CoveritLive via stævnets hjemmeside

Følg også via facebook

Lotte Meldgaard ses her forleden i Skovshoved med gasterne Tina Gramkov, Henriette Koch og Nina Grunow. Foto: Danish Open Ladies Cup

content-loader
content-loader
content-loader