Gå til hoved-indhold
I sommer blev Oliver Ørting nordisk mester ved et stort stævne i Sverige.Kapsejlads
I sommer blev Oliver Ørting nordisk mester ved et stort stævne i Sverige.

Opti-sejler Oliver Ørting slår EM-guldvinder og 300 andre

Åbent Polsk Mesterskab havde Opti-sejlere fra 10 nationer, herunder de bedste sejlere fra Tyskland, Polen og Sverige, og dem satte den 14-årige Præstø-sejler Oliver Ørting på plads.

Af Troels Lykke |

Oliver Ørting har fejret endnu en triumf. I sommer blev han nordisk mester ved et stort stævne i Sverige, og han er netop vendt hjem fra et stort sejlstævne, der blev afviklet i weekenden  i Polen med 300 deltagere, hvor han vandt.

Alle 300 konkurrenter blev nemlig sejlet agterud i et stævne, der også var det polske mesterskab.

Stævnet havde deltagere fra 10 nationer, herunder de bedste sejlere fra Tyskland, Polen og Sverige. Blandt deltagerne var europamesteren fra 2013 Mikolaj Staniul fra Polen, der også måtte se sig slået af Oliver Ørting.

Træner i alt slags vejr

- Dermed kom den ihærdige sejler øverst på sejrsskammelen endnu en gang i år, og det er derfor med en god portion selvtillid i bagagen, at Oliver Ørting ser frem til næste sejlsæson, hvor han igen er udtaget til det danske landshold i optimistjollesejlads. De flotte resultater giver også sejleren ekstra brændstof og energi til de mange træningstimer på vandet i al slags vejr, fortæller hans far, Jan Ørting Hansen.

Oliver Ørting sejler med udgangspunkt i Præstø, hvor han er støttet af blandt andet Faxe Kondi og Nordea.

Oliver Ørting støttes desuden af Vordingborg Kommune, hvor han to år i træk har fået et økonomisk skulderklap i form af støtte fra kommunens eliteidrætsordning.

Danske Opti-sejlere i Polen.

En dreng med krummer i, han træner i alt slags vejr, siger Olivers far.

content-loader
content-loader
content-loader