X-Yachts giver en omgang før Palby Fyn Cup
X-Yachts holder åbent hus med flere af deres både. Det sker på torsdag den 30. maj fra kl. 19 - 20.30 i Bogense. Se blandt andet den nye Xp33.
Næsten 20 procent af deltagerne i Palby Fyn Cup er en X-Yacht.
- Det skaber selvsagt en god lejlighed til at samle de nyeste X'er i den gamle havn, hvor der arrangeres en "event i eventen" med åbent-hus af de nyeste modeller, fortæller X-yachts salgschef, Niels Thomsen, til minbaad.dk.
Modellerne, der præsenteres fra Xperformance Range
· Xp 44 - bl.a. nyligt søsatte Xpresso - ejet af CEO fra X-Yachts, Hans Viggaard
· den nyligt lancerede Xp 33 - for nyligt til Elvstrøm Sails, der har planlagt en række kapsejladser i denne sæson
· Xp 38 - "Veolia" - ejet af regatta-vindende Torsten Bastiansen - tidligere succesrig X-35 sejler
· Xp 50 "NorXL" - ejet af Otto Backe, norsk X-Yachts forhandler
Fra Xcruising Range:
· Den største model Xcruising range - Xc 50'eren ejet af Klaus Madsen.
Alle er velkommen til at besigtige de fem X'er torsdag 30. maj fra 19 - 20.30 (lige ud for Restaurant Røgeriet). Og vi giver naturligvis en øl eller sodavand, fortæller X-Yachts.