Ny oval bordgrill Cobb Supreme kører langt på 'literen'
Går du op i hvor langt din bil kører på literen? Hvis ja, så er den nye model Cobb Supreme noget for dig, da den kun bruger 18-20 briketter til 2-3 timers grill, fortæller Palby Marine.
Du behøver kun 2 Cobb briketter eller 18-20 alm. briketter for at grille i 2-3 timer – dvs du sparer penge og du griller miljørigtigt, det lover Palby Marine i Kolding.
Desuden griller du også sundt på en Cobb Grill da den griller helt uden flammer og med minimalt røg.
120.000 solgte
Efter 10 år på det danske marked og over 120.000 solgte griller har Cobb slået sig fast som en kendt og elsket grill, som selv den mest håbløse kok kan lave lækker mad på.
Cobb har netop sendt Supreme grillen på markedet. Den er oval i modsætning til de traditionelle familie griller som ofte er runde eller firkantede og fylder ret meget. Den ovale form gør at den er nem at opbevare og at den sagtens kan bruges som bordgrill, selvom den faktisk kan lave mad til op til 12 personer.
Cobb Supremen er konstrueret efter samme princip som Cobb Premier grillen (2-6 pers)og besidder dermed alle de gode egenskaber, som du måske allerede kender fra Cobb Premier grillen.
Grillpladen sørger for at fedtet fra kødet ledes væk fra de varme briketter og ned i inderskålen – derved undgås sundhedsfarlige stikflammer, som ofte resulterer i branket kød.
Kold uden på og 300 grader varm indvendig
Cobb grillen er kold udenpå, selvom der er 300 grader indvendig. Det betyder at den kan stilles direkte på bordet, så hver mand selv kan passe sit kød frem for at grillmesteren er sendt i karantæne i et hjørne af haven.
Cobb Supreme er ideel at tage med på udflugt. Den vejer nemlig kun 6,9 kg og kan pakkes i tasken få minutter efter at du har slukket din grill – det gør du ved blot at tage briketkurven ud af grillen og hælde vand over briketterne.
Så udover at du kan tænde den på få minutter, kan du også slukke den og komme videre på udflugten på få minutter.
Den vejl. udsalgspris er 1.899,-
Nærmeste forhandler oplyses af Palby Marine på telefon 7588 1311, ligesom der kan læses mere og hentes opskrifter på www.cobb.dk