Gå til hoved-indhold
Lene Sommer, tv., og Henriette Koch under OL i England. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Lene Sommer, tv., og Henriette Koch under OL i England. Foto: Troels Lykke

Henriette Koch i TV2 Zulu Djævleræs - interview

Henriette Koch og Lene Sommer var til OL i England, siden er de stoppet i 470-jollen, de dog ikke vil sælge. Vi taler med Henriette, du kan se i på TV2 Zulu i aften klokken 20.55.

Af Troels Lykke |

KDYerne Henriette Koch og Lene Sommer sejlede EM-sølv hjem i 470-jollen i 2012, de tog en 7. plads til VM, samme år. Og de har taget adskillige top-ti placeringer ved World Cup-stævner.

Til OL i England blev det imidlertid kun til en 16. plads. 28-årige Henriette Koch fortæller i dag til minbaad.dk:

- Det var vores første OL. I Rio ville vi kunne gøre det langt bedre, der er det lette forhold, men lige nu er vi ikke motiveret for at sejle 470er, selvom jeg aldrig har været bedre end nu. Men jeg skal være overbevist om at vi kunne vinde en medalje til ved OL, hvis vi skulle sejle igen. Og det tror jeg ikke vi kan med de midler vi kunne skaffe (læs Team Danmark og Dansk Sejlunion, red.)

Matchrace med Meldgaard

Lige nu sejler hun matchrace med Lotte Meldgaard i Skovshoved, det samme gør gasten Lene Sommer.

- Jeg kunne lige så godt sejle med den bedste herhjemme, siger Henriette Koch, der bor i Københavns city.

Både gasten Lene Sommer og Henriette Koch har lige nu fået nok af at sejle 200 dage om året, de fleste dage i udlandet.

- Jeg er ved at aflevere mit speciale som civilingeniør i medicin og teknologi. Jeg skal aflevere til august. Jeg vil gerne prøve noget andet end sejlsport for en stund, jeg har levet i en kuffert i otte år, siger Henriette Koch.

Comeback i 470er?

Hun vil dog ikke afvise at et comeback i 470eren kunne komme på tale og sejlerne har stadig en lynhurtig båd med det bedste grej i verden, som de ikke kan skille sig af med endnu. 

Lige efter OL blev hun inviteret til TV2s Djævleræs ved Ålborg, hvor hun dannede par med radioværten fra Monte Carlo, Peter Falktoft.

- Det var rigtigt, rigtigt sjovt, man sku bare lave en god start og komme først ud af boksen.

content-loader
content-loader
content-loader