Gå til hoved-indhold
Ylva under Palby Fyn Cup i år. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Ylva under Palby Fyn Cup i år. Foto: Troels Lykke

Leif Pehrson igen favorit til Ylva-DM

8. - 9. august sejles Ylva DM i Assens. - Årets favorit må være Bogense-sejleren Leif Pehrson i Den Røde Løber, siger Ylva-klubbens kasser. Luffe 37ere meldte fra, for få ville stille op.

Af Troels Lykke |

Værter for årets stævne er Assens Sejlklub med stævneleder Erik Kulavig og baneleder bliver Bo Bundgaard fra Faaborg Sejlklub.

- Dags dato stiller der 18 Ylva'er til start. Vi har i år været spændt på, hvor mange vi kunne samle til start med placeringen i Assens, men det ser ud til, at vi har har en lille fremgang i forhold til de 19 både vi var i Kerteminde i 2012. Helt så godt er det ikke gået med Luffe 37'erne som Ylvaklubben ligeledes i år havde planlagt at afholde stævnet i samarbejde med. Bo Jensen fra Luffeklubben har meddelt, at de ikke kunne stille nok både til start, fortæller Søren Melgaard, kasser i Ylva-klubben

Stævnet bliver afviklet fredag og lørdag med søndag som reservedag. Og man går efter at afvikle 6-7 sejladser.

Kontrolvejning

I ugen op til stævnet er der mulighed for at få båden kontrolvejet i Assens for 250 kr., hvoraf Ylvaklubben giver et tilskud på 150 kr.

Ylvaklubben har i år udfærdiget et "Deplacement Certifikat", hvor den enkelte Ylva's data vil blive oplyst. Dette er for at imødegå dem, der ønsker at installere elmotor i deres båd, men at vi samtidig sikrer os, at Ylva'erne stadigvæk er så ens som overhovedet muligt.

- Årets favorit til at tage DM titlen må være Bogense-sejleren Leif Pehrson i Den Røde Løber. Men kampen i år bliver tæt med flere bejlere til titlen. Her kan nævnes Svendborg-sejleren Per Brøndum i Havanna, som er særdeles godt forberedt i år og som slog Leif Pehrson til Palby Fyn Cup fra Bogense, siger Søren Melgaard.

Desuden tæller feltet de to Fredericiasejlere Torben Pedersen i Giraffen og John Middelboe i Orkanen, Antje Linde i Smaggen fra Flensborg. Men feltet er meget tæt, og der kunne nævnes mange flere, der kan gå hen og tage titlen.

North Sails som sponsor

Lørdag aften holder Assens Sejlklub festaften med Grillmenu, hvor præmier bliver uddelt. Alle Ylva ejere såvel deltagende som ikke deltagende både er meget velkomne til at deltage i denne fest.

North Sails har igen i år sponsoreret en spiler, der bliver trukket lod om iblandt de deltagende både. Forsikringsselskabet Pantaenius og Vestfyns Bank har sponsoreret et kontant beløb.

content-loader
content-loader
content-loader