Gå til hoved-indhold
Her ses de elegante både under en målgang. Foto: Peter WolsingKapsejlads
Her ses de elegante både under en målgang. Foto: Peter Wolsing

18 Knarr'er til Mellerup Cup i Skovshoved

I weekenden mødes 18 Knarr’er og besætninger for at sejle Mellerup Cup, opkaldt efter Jørgen Mellerup, Skovshoved Sejlklubs mangeårige kapsejladschef.

Af katrine bertelsen |

Mellerup Cup er Knarr’nes første stævne i år, og kan godt betegnes som et tune-up stævne. I år kan feltet mønstre 18 deltagende både, hvilket er lidt flere end sidste år.

Stævnet er samtidig udtagelsesstævne til klassens årlige internationale mesterskab, International Knarr Championship (IKC), der i år skal sejles i San Francisco fra d. 31. august til 7. september.

Mellerup Cup er opkaldt efter, og er en hyldest til Skovshoved Sejlklubs fhv. kapsejladschef Jørgen Mellerup, der gennem mange år har bakket op om klassen, og lavet mange stævner for dem.

Om 14 dage går det så løs i Sletten, hvor årets andet IKC stævne skal sejles.

 

content-loader
content-loader
content-loader