Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
EM-guldvinderne og VM-sølvvinderne har surfet i Rio, nu vil de gerne sejle, men kan ikke da Marie tv. er skadet. Til højre står Ida Marie Baad.

Skadet Marie Thusgaard må udsætte 49er-træning i Rio

Ståltråd skar sig ind i Aarhus-sejlers finger og brasiliansk sejler hjalp hende på skadestuen, hvor fingeren blev lappet sammen med 4 sting.

Af Troels Lykke |

Vores tre planlagte feriedage er nu ovre. Vi kom begge (noget shaky) op at stå på et nybegynder-kæmpe-surfbræt, så dagene var en succes!

Sådan skriver Ida Marie Baad og Marie Thusgaard på deres blog

Her i Brasilien er tiden som faktor ikke noget man tager særligt højtideligt. Containeren med vores både i skulle ankomme kl. 22 fredag aften.

Ankomsttidspunktet blev konstant udsat, og især ventetiden midt om natten var noget af en kamp.

Containeren skulle nemlig pakkes ud så snart den kom, idét den ikke måtte stå på havnen i længere tid. Kl. 03 kom den endelig! Den blev hurtigere end nogensinde pakket ud, så vi er nu med båd her i Rio.

Med bådens ankomst blev gårsdagen brugt på tilrigning. Midt i processen var Marie ved at splejse noget tov.

Ståltråd i finger

”Værktøjet”, nærmere beskrevet som ståltråd med kugle for enden, gik i stykker, bedst som alle kræfter blev langt i.

Det medførte at ståltråden skar sig ind i Maries finger. Heldigvis er vi på en luksushavn med det hele, så hurtigt fik en Brasiliansk sejler hjulpet Marie hen på skadestuen, hvor fingeren blev lappet sammen med 4 sting. Mega æv.

Så selvom båden nu er helt klar, har vi et par feriedage mere, mens såret lukker. Selvom Rio ikke er det værste sted at ende som landkrabbe, er det super irriterende ikke at kunne begynde træningen!, skriver Ida Marie Baad og Marie Thusgaard.

content-loader
content-loader
content-loader