Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Chris Nicholson bliver skipper på Vestas-holdet, lyder det fra flere kilder. Starten i Volvo Ocean Race går til oktober i Alicante.

Dansk bådsponsor på vej i Volvo Ocean Race

Australske Chris Nicholson, tidligere Volvo-skipper, bliver skipper, lyder det fra minbaad.dks kilder og nu bekræfter SailingAnarchy historien. Oplagt at danske sejlere er med.

Af Troels Lykke |

En dansk industrikoncern skal antageligt have sponsoreret et Volvo Ocean Race hold.

De skulle have købt den 7. og sidste VO 65er, der for få uger siden blev malet færdig hos Green Marine i Sydengland. Minbaad.dk var om bord på båden, på fabrikken i foråret og ingen ku løfte sløret for hvem der skulle sejle i den.

Men nu skulle det være ganske vist, efter at vi har talt med særdeles troværdige kilder forleden. Samtidig breaker det amerikanske www.sailinganarchy.com historien, som også minbaad.dk allerede gjorde det i fredags, dog kun i et par timer. 

VO 65eren, der i sig selv koster 35 mio. kroner sejlklar, skulle blive registreret som dansk båd, netop fordi der skulle være en dansk sponsor.

Australsk skipper - med danske gaster

Skipper bliver den erfarne australier Chris Nicholson, der både er tidligere verdensmester i 49er og tidligere Volvo Ocean Race-skipper på Camper.

Vores kilder fortæller at de fleste på holdet bliver newzealændere, men at der kommer to danskere om bord. Og da der skal være to sejlere om bord under 30 år, kan det sagtens tænke sig at være to danskere under netop 30 år.

I næste uge skulle der ifølge en af vores kilder afgå en pressemeddelelse fra Vestas og hovedkvarteret i Volvo Ocean Race.

Historien er endnu ikke officielt bekræftet af hverken sponsoren eller Volvo Ocean Race.

content-loader
content-loader
content-loader