Gå til hoved-indhold
Torben Jacobsen fra Southern Spars med et kraftigt vant til en superyacht. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Torben Jacobsen fra Southern Spars med et kraftigt vant til en superyacht. Foto: Troels Lykke

Danske Southern Spars: Ingen krise i superyacht-segmentet

Før var der 30 ansatte hos Southern Spars i Rødekro. Nu er man nede på tolv, men en ny rullebom sælger godt og så laves der 400 master til J/70er i firmaet, fortæller Torben Jacobsen.

Af Troels Lykke |

Torben Jacobsen, sælger fra Southern Spars i Rødekro:

 - I superyacht-segmentet, som Southern Spars blandt andet leverer til, er der ingen krise. Efter udstillingen i Hamborg i oktober, synes jeg at interessen for vores kulfiber-master er steget. Vi har blandt andet solgt for to mio. kroner master til Swan-både.

Tidligere var der flere ansatte hos firmaet i Rødekro i Sønderjylland.

- Nu er vi nede på tolv mand i Danmark hvor vi laver service og salg i Rødekro. Før var vi 30 ansatte. Vi laver derfor ikke master mere, det sker nu i Cape Town og Sri Lanka, men vi har lavet en ny rullebom i kulfiber og den vejer det halve af en glasfiberbom i samme størrelse. Vi har øget omsætningen fra 2012 til 2013, siger Torben Jacobsen til BådNyt.

Master til J/70 og VO 65ere

- I år har Southern Spars bygget 400 J/70 master i Sri Lanka og en del Melges 20 master i Cape Town. Men alle master der produceres til Europa kommer forbi os i Danmark, hvor de bliver samlet og laves klar til levering. De nye Volvo Ocean Race 65ere bliver også med vores master, da de ikke knækkede under den seneste jordomsejling, siger Torben Jacobsen.

Om kulfibermaster siger han.

-  Vi føler stadig at interessen for kulfibermaster er stigende. Man får stadig bedre sejlegenskaber med en stiv og lettere kulfibermast, siger sælgeren fra Southern Spars, der her står foran den nye bom, Costal Furl, der koster 100.000 kroner til en båd på over 35 fod.

Ny let rullebom til 100.000 kr. fra Southern Spars bygges i Danmark.

Artiklen har været bragt i BådNyt, skrevet af Troels Lykke.

content-loader
content-loader
content-loader