Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Riggerne i Svendborg bag millionkontrakt til OL-sejlerne

Dansk Sejlunion har netop valgt nye sponsorer til Sejlerlandsholdet, heriblandt er Gleistein Ropes, som leveres af Riggerne i Svendborg.

Af Troels Lykke |

- Gleistein Ropes er valgt af Sejlerlandsholdet på grund af virksomhedens innovative tovværksprodukter. Gleistein, der forhandles i Danmark af Riggerne i Svendborg, er en partner, som kan være med til at optimere den løbende rig på OL-bådene, hvor bl.a. vægt og styrke er afgørende for performance.

Sådan skriver Dansk Sejlunion til pressen. Og Riggerne i Svendborg, Mast2 Keel følger nu op med deres egen pressemeddelelse at det fynske firma havde i forkant af udvælgelsen været i kontakt med Dansk Sejlunion og sørget for at  sætte et møde op med ledelsen i Gleistein.

Her var der gensidig interesse og forståelse for behovet for udvikling og optimering af tovværket, og kontrakten blev et faktum.

Tov for millioner

Størrelsen af kontrakten er ikke offentliggjort, men det drejer sig om forbrug af højkvalitets tovværk gennem fire år for et syv-cifret beløb.

- Vi i Riggerne er rigtig glade for at være en del af dette utroligt spændende og givende samarbejde. Ud over at levere tov af ypperste kvalitet til Sejlerlandsholdet, opnår vi også en signifikant synergi-effekt med Gleistein Ropes. De er meget lydhøre overfor forslag til ændringer i fibrene i et specielt tov som f.eks. skal leve op til krav om strækfasthed. De forsker til stadighed i nye fibre, og vi får speciallavet tov, som lever op til de krav vi sætter.

Vi forventer os meget af de næste års samarbejde om optimering af tovværket til kapsejladserne - og ikke mindst OL i 2016, udtaler rigger Frank Kirkegaard.

content-loader
content-loader
content-loader