America's Cup enten på Bermuda eller i San Diego
Atlanterhavsøen Bermuda eller USA's vestkystby, San Diego, bliver vært for det 35. America's Cup i 2017. Morten Lorenzen arbejder på at Bermuda løber med eventen.
Chicago, som også har været under overvejelse, kan nu blive et sted for America’s Cup World Series racing i 2015 og 2016 i AC 45.
Men det er enten Bermuda eller San Diego, hvor det 35. America's Cup bliver sejlet i 2017, slår Russell Coutts fast. Han er direktør i America’s Cup Event Authority (ACEA) og CEO for America's Cup-vinderne Oracle Racing Team.
- Både Bermuda og San Diego har lagt gode bud på om at være værter for den næste America's Cup. Vi vil være i gode hænder begge steder, siger Coutts til americascup.com
Ifølge vores oplysninger er Russell Coutts ret glad for Bermuda, hvor han har vundet en del gange i matchrace i Bermuda Gold Cup, med bl.a. Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner.
Bermuda ligger kun 640 sømil øst-sydøst for North Carolina og det er kendt for sejladsen Newport to Bermuda Race.
San Diego er en af de syv byer, som har været værter ved America's Cup i 1988, 1992 og 1995.
Først senere i år får vi af vide, hvor cuppen skal sejles. Men uanset udfaldet af finale-kampen, så er Bermuda og San Diego sikret værtsskabet af en AC World Series, der sejles i de mindre AC 45, oplyser Morten Lorenzen til minbaad.dk.