Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Se video med TP 52 vinderen Enfant Terrible.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Ingen danske både på podiet ved ORC VM i Kiel - men gode takter

Der var dansk potentiale i Swan 45, Ker 11.3, X-37 og Farr 400. Bedste danske båd var Per Weiskvist, der tog 7. plads i gruppe B i Ker 11.3. Morten Henriksen tog 2. plads på Landmark 43.

Af Troels Lykke |

Der var masser af prof-sejlere ved VM i ORC-sejlads, hvor der sejles i toptunede både med laminat-sejl og mange har kulfibermaster på.

De over 150 både var optimeret til den internationale måleregel ORC og der var høj stemning i Kiel, der i mange sejladser var præget af let vind.

Det bedste danske islæt ved det kæmpe VM var Morten Henriksen, der var taktiker på en norsk Landmark 43, hos Claus Landmark, der i øvrigt ejer Farr 400eren, som Morten Ulrikkeholm sejler.

Prof-sejleren Morten Henriksen fra Odense, fortæller til minbaad.dk om andenpladsen i gruppe A, hvor de største både var placeret.

- Det var faktisk en kamp om at blive nummer to fordi TP 52eren ENFANT TERRIBLE var suveræn med professionelle italienere om bord, men i de tre første sejladser laver vi tre førstepladser. Vi havde en fantastisk uge, det var måske mit bedste stævne som taktiker. Vi havde ti amatørgaster om bord på båden og alle var ekstremt dygtige og så har Landmark 43eren måske et godt ORC-mål, forklarer Morten Henriksen.

Bedste danske båd var fra Kerteminde

Per Weiskvist fra Kerteminde førte efter første dag, men han og holdet kunne ikke holde pusten med Ker 11.3, Visione, men holdet sluttede på en 7. plads i gruppe B med 60 både.

- VM er nu ovre, og en fantastisk uge for Visione holdet, kulminerer i sidste sejlads, med en super 2. Plads. Det betyder, at vores forventninger og målsætning er langt oversteget. Vi slutter som samlet nr. 7 i VM, som den bedste danske båd, og har i den grad fået opmærksomhed hernede, fortæller Per Weiskvist.

William Friis-Møller tog 8. plads i gruppe B, mens Peter Buhl i en X-40 tog 17. plads og Peter Kampmann tog 19. plads i Xp 38.

I gruppe A var bedste danske båd Erik Berth i sin Swan 45, mens den danske besætning på den norske Farr 400 med Morten Ulrikkeholm og taktiker Michael Hestbæk tog 12. plads.

Hestbæk kommenterer på sin fb-profil:

- ORC VM er overstået vi slutter samlet som nummer 12 ikke lige umiddelbart et prangende resultat, men som hold synes jeg vi har sejlet rigtig godt og virkelig lavet meget små fejl som det jo ofte er det man vinder sejladser på. Men i mellem luft har vi haft det rigtig svært i forhold til bådens måltal, og lavet resultater mellem 13 og 18. I dag har vi en enkelt sejlads i 10 sekund meter og vi slutter af med maner og laver en 4. plads Tak til Oxygen sailing team for et godt stævne, jeg mener vi sejlede helt op til bådens potentiale, med super god boathandling og rigtig godt teamwork.

I gruppe C med de små både sluttede X-37eren Hansen fra Rungsted, som bedste danske båd med en 8. plads.

Morten Henriksen ses her i en hvid trøje på Santa, en norsk Landmark 43, der tog andenplads blandt de største både.

X-37er Hansen, th., tog 8. plads, men lå ellers til podieplacering på et tidspunkt.

Soldier Blue, Xp 38 fra Rungsted, tog 19. plads.

Per Weiskvist og co. blev hædret for sejr i Helly Hansen off-shore sejlads.

Danske Ker 11.3 førte flere gange under VM. Se flere billeder

content-loader
content-loader
content-loader