Ny båd: Fra civilisation til øde ø

Vi kom lidt sent af sted fra Gilleleje mandag, da skibsrederen skulle tage nogle fotos. Letmatrosen gik i gang med de udprægede maskuline gøremål (det kan han bedst lide), som at fylde diesel og vand på – alt andet end opvask.

Modvind, son vanligt

Klokken blev nok tæt på 11, da vi dampede af. Og da vi skulle østsydøst, havde vi vinden lige i snotten, akkurat som den plejer. Da vi efter Hornbæk drejede ned mod sydøst, fulgte vinden trofast og stabilt med, stadig lige i snotten. Med udetemperaturen i tankerne, trak vi sprayhooden helt op, lynede kedeldragterne tæt, og blev enige om, at der ingen grund var til at slide unødigt på sejl og skøder, og i øvrigt var tanken jo lige fyldt op …

Letmatrosen satte kursen tæt under land, med en lang tale om strømlæ osv. Skibsrederen udtrykte en vis bekymring for, hvor tæt vi kunne gå på land. Letmatrosen udtalte da, at vi ku’ gå helt ind til en dybde på 1.65 m (Mary Ann stikker 1.60m!). Det valgte skibsrederen så at tro på. Et glimrende valg, da der både var strømlæ og små bølger der.

Vi ku’ jo blive våde

Men sydpå gik det, i dis og støvregn og grå, grå, grå november. Henad ved tretiden friskede vinden en del, og Mary Ann begyndte at smide med vand henover boven. Besætningen om bord mente, at det var en noget truede adfærd, og ikke acceptabelt. Vi kunne nemlig godt lure, at det ville blive en kold, mørk og våd, våd tur hjem til København. Nærmeste havn var Kyrkbacken på Hven, der kun var halvanden sømil væk, da vi fra Helsingør havde sat den direkte kurs på København. Så det var det, det blev.

Der er en hund, der gør!

Vel fremme i Kyrkbacken, var det ikke svært at konstatere, at vi stort set var den eneste båd i havnen. Havnefogeden pralede med et opslag på døren om åbningstider mellem 18.30-og 20.30. Men da klokken blev 22, havde vi ikke set skyggen af liv på havnen, ej heller beærede havnefogeden os med sin tilstedeværelse, og der var ikke engang et telefonnummer! Længe leve handicaptoilettet, da resten var aflåst. Vi har dog bemærket, at der var lys i tre huse, og vi har hørt en hund gø i det fjerne. Ellers er her meget fredfyldt…

Vi havde provianteret på forhånd til knappe tider. Letmatrosen udtrykte tilfredshed med beholdningen af øl, så Kyrkbacken var en ekspedition værdig. Derudover indeholdt vores fantastiske køleskab to store bøffer, bearnaisesauce, og ikke mindst en flaske champagne. Ydermere var skibet lastet med rigelige mængder af tobak – og elvarmeblæseren kører i højeste gear, gratis (indtil videre)! Så skulle det begynde at sne, føler besætningen på Marys Ann sig velforberedte, og klar til alle eventualiteter. Bare kom an!

Ikke Se og Hør

Der er desværre ikke mange skandaler og gode historier herfra, da vi ikke beskæftiger os med dyneløfteri. I morgen vil vi gøre en helhjertet indsats for at finde hunden der gøede, da den klart indikerer, at der er liv her på øen. Også  udover den lokale bus, hvor buschaufføren sad i ensom majestæt og ventede på de passagerer, der aldrig kom; ej heller hunden.

Nul internet

Minbaad.dks udsendte medarbejdere lider alverdens kvaler, da vi er afskåret fra omverdenen. Der er simpelthen ingen netadgang, det er meget mørkt, vinden er begyndt at hyle i riggen, så der alle muligheder for et godt gys her, når vi nu ikke kan forsyne jer med Udkantssverige-historier til tiden.

Pas på øllet

Middelalderkirken på toppen af bakken ovenfor havnen er svagt belyst, og man kan kun gisne om, hvad der evt. huserer deroppe. Besætningen har enstemmigt besluttet, at det ikke skal undersøges nærmere, da vi ikke vil risikere at lade champagne og øl stå ubevogtet om bord, vi er jo i Sverige!
Letmatrosen er dog glad for situationen, da han ikke kan blive jaget til bageren i morgen tidlig, da cykeludlejningen er lukket for sæsonen.

– Måske er Kyrkbacken ikke så dårligt et valg endda, lyder det henkastet og tilfreds fra nabokøjen.

I morgen vil trodse alle besværligheder og sejle til København, hvor rygtet vil vide, at der både er internet, bager i nær afstand, og kolde billige øl fra Netto. Byen skulle også være befolket af venlige mennesker med synlige hunde, og efterladenskaber fra samme.

Vi er i skrivende stud midtvejs mellem Hven og København, i solskinsvejr. Vi ses der!

Mange hilsner fra Skibsrederen og Letmatrosen