Gå til hoved-indhold
Er du god til at træne unge sejlere i Rungsted? Foto: Søren Svarre, sejlfoto.dkSejlklubber
Er du god til at træne unge sejlere i Rungsted? Foto: Søren Svarre, sejlfoto.dk

Er du KDYs nye initiativrige Ungdomsleder?

Kongelig Dansk Yachtklub søger en ny ungdomsleder på deltid til deres Ungdomscenter i Rungsted.

Af Troels Lykke |

Det er et center med fuld tryk på, der rummer alt fra den helt unge begynder til den super engagerede ungdomstalentsejler.

KDY satser på en stor bredde med en bred vifte af tilbud for at skabe de bedste rammer for klublivet og sikre et tilbud til alle uanset målsætning, fortæller Anne-Marie Mohr fra KDY. Hun fortæller videre.

Stillingen er en deltidsstilling på mellem 15 og 20 timer ugentligt, hvor du skal forvente at en del af din arbejdstid ligger når alle andre har fri.

Du skal regne med et større arbejdspres i sommerhalvåret, hvor sejlsæsonen er på sit højeste. Om vinteren er det muligt at afspadsere de ekstra timer, der lægges om sommeren. 

En vigtig samarbejdspartner er Ungdomsudvalget, der har det budgetmæssige ansvar og dermed også er en naturlig aktør, når centerets aktiviteter skal planlægges. Du har til gengæld ansvaret for trænerstaben, der pt. tæller 14 engagerede unge trænere, der for de flestes vedkomne, selv har været eller er aktive sejlere i centeret.

Du vil få en stor ressource i den store gruppe af dynamiske forældre, der står klar til at hjælpe med at få gennemført det store antal af aktiviteter, der rummer alt fra sommerlejre og grillaftener til træningsweekender og udenlandsture. Det er derfor vigtigt, at du evner at samarbejde med frivillige, og kan rumme mange forskellige typer af personligheder.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:
Spille en aktiv rolle i strategiarbejdet og planlægningen af centerets aktiviteter
Planlægning af træningen i samarbejde med trænergruppen med fokus på Aldersrelateret træningskoncept
Afholdelse af sommerferieaktiviteter
En aktiv rolle i afholdelsen af kapsejladser der involverer ungdomssejlere. I 2014 tæller disse stævner bl.a. Opti Cup, Klubmesterskab og Hold DM
Sikre miljøet omkring centeret og skabe nye aktiviteter, der er attraktive for de unge sejlere
Tiltrække nye sejlere og skabe et godt breddemiljø
Samarbejde med de øvrige afdelinger i KDY samt klubber i Nordsjælland
Vi forventer at du er:
Iderig og engageret
Struktureret
Godt funderet på det administrative område
Bekendt med sejlermiljøet og gerne erfaren sejler selv
Fleksibel
Kan motivere forældrene til at engagere sig i centeret
Har lyst til at gå et skridt længere for at få tingene til at fungere
Vi tilbyder:
En spændende og fleksibel arbejdsplads med gode kollegaer
Pensionsordning og sundhedsforsikring
Løn efter kvalifikationer
Stillingen søges besat hurtigst muligt.

Skriftlig ansøgning inkl. CV sendes på mail til Ann-Marie Mohr,  amm@kdy.dk. Ansøgningsfrist onsdag den 22. januar kl 12.00. Samtaler forventes afholdt i Uge 5.

 

content-loader
content-loader
content-loader