Gå til hoved-indhold
Line Markert vil bl.a. arbejde for at videreføre sejlsporten som det naturlige og attraktive valg af fritidsinteresse. Foto: Line MarkertSejlklubber
Line Markert vil bl.a. arbejde for at videreføre sejlsporten som det naturlige og attraktive valg af fritidsinteresse. Foto: Line Markert

Kandidat til DS bestyrelse – Line Markert

I dag og i morgen bringer vi et miniportræt af kandidaterne til Dansk Sejlunions betyrelse. Læs, hvad de brænder for, og hvilken vej de mener vi skal gå. Her er Line Markerts oplæg.

Af katrine bertelsen |

Line Markert opstiller til Dansk Sejlunions bestyrelse. Line er indstillet af Hellerup Sejlklub. Her er uddrag af Lines valgoplæg.

Præsentation

Line Markert er 37 år, er gift og har tre børn. Line er advokat og bor på Østerbro i København.

Sejladserfaring

Line er (næsten) født i en sejlbåd og har sejlet tursejlads altid. Onsdagsmatch i Fjellebroen (Sydfyn) og enkelte gange Fyn Rundt i familiebåden var en del af sejlerlivet. Efter jeg er blevet voksen, har jeg sejlet kapsejlads – først i Ylva, J80-er og CB66-klassen. Det er blevet en passion, selvom det er en udfordring at starte som kapsejler sent og kæmpe mod dem, der har det i blodet. Kapsejlads har gjort mig til en bedre sejler – på banen og på tursejladserne.

Hvorfor stiller jeg op?

For vores familie er sejlads og sejlsport et naturligt samlingssted. Jeg vil gerne være med til at videreføre sejlsporten som det naturlige og attraktive valg af fritidsinteresse eller elitesport for alle aldersklasser. Det er de rammer, jeg selv er vokset op i, og det er de rammer, jeg gerne vil give videre og videreudvikle, så Danmark fortsat kan være en stolt sejlsportsnation.

Min professionelle baggrund som advokat giver mig kompetencer til at bidrage i forhold til bestyrelsens arbejde med juridiske spørgsmål. Advokatarbejdet og bestyrelsesarbejde giver også en bred erfaring med at vurdere konkrete problemstillinger og strategiske spørgsmål i et bredt perspektiv med øje for alle interessenter.

Gode rammer for sejlsporten

For mig skal sejlsport og sejlerliv være sjovt – uanset om du er der for at vinde (kapsejle) eller bare for at være der. Der skal være plads til at beundre og støtte de rigtig gode. Og sejlsport skal også være attraktivt for dem, der stadig har meget at lære. Det vil jeg gerne være med at sikre. Dansk Sejlunion skal være den gode stærke platform for klubbernes udvikling af talenter og sociale ramme for sejlerlivet. Det skal være nemt at blive sejler – som barn og senere i livet, når man som voksen får lyst eller overskud til at prøve kræfter med noget nyt.

Elitearbejdet

Hvis vores bedste sejlere skal være verdensmestre, skal vi alle blive bedre til at hjælpe hinanden til et højere niveau – så vores bedste konkurrenter hele tiden kræver det yderste af os. Dansk Sejlunion skal være med til at udvikle og formidle gode ideer til arrangementer og initiativer, der kan hjælpe medlemsklubberne med at blive ved med at gøre det sjovt og attraktivt at være sejler.

content-loader
content-loader
content-loader