Gå til hoved-indhold
Sådan så det ud til Big Boat i Aarhus i år. Morten Ulrikkeholm styrer her en norsk Farr 400. Foto: Niels KjeldsenKapsejlads
Sådan så det ud til Big Boat i Aarhus i år. Morten Ulrikkeholm styrer her en norsk Farr 400. Foto: Niels Kjeldsen/Pantaenius

Egå Sejlklub og KDY vil styrke ORCi-sejlads i Danmark

Egå Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub indgår nu samarbejdsaftale for at styrke storbådskapsejlads med fokus på ORCi, som 23 danske både pt. er målt ind med.

Af Troels Lykke |

KDY gjorde sig vældig upopulære da de i august, for anden gang, aflyste Royal Ocean Cup, men nu gør de en ekstra indsats for ORCi-bådene.

Hver for sig har klubberne hidtil bl.a. stået for ORCi-stævnerne ”Aarhus Big Boat Race” for Egås vedkommende og ”Pantaenius Autumn Regatta” (tidligere ”Race Rigtig”) fra KDY. Sidstnævnte stævne er årets sidste ORCi—kapsejlads i Danmark og finder sted ud for Rungsted den 11.-12. oktober.

- Klubberne vil styrke samarbejdet for at kunne byde på storbåde-kapsejladsarrangementer. Det er i første omgang besluttet at søge at skaffe ORCi Verdensmesterskabet i 2016 til Tuborg Havn.  Afgørelsen herom træffes på ORC-årsmødet i Palma på Mallorca i november måned, hvor repræsentanter for de to klubber skal gennemføre den afgørende præsentation, forklarer Christian Lerche, direktør i KDY.

Kæmpe VM i Kiel

ORCi-verdensmesterskabet fandt senest sted i Kiel i sommeren 2014 med 151 deltagende både fra 19 lande, lyder det i en pressemeddelelse fra de to sejlklubber.

I 2015 kommer deltagerne ved klubbernes ORCi-stævner til at konkurrere om at vinde en gennemgående pokal.

På nuværende tidspunkt er der udstedt 23 ORCi-certifikater til danske både.

Eventuelle spørgsmål om denne meddelelse kan rettes til:  Steen Jepsen, Egå Sejlklub (20853909) og Lars Ive, KDY (40137007).

content-loader
content-loader
content-loader