Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Paasch: AC-hold løfter udvikling med foils på A-Cat

Godt at Team New Zealand på to måneder har løftet udviklingen med foils, der ellers ville tage 1 til 2 år, skriver Thomas Paasch fra VM i New Zealand. Han blev nummer 15 i mesterskabet.

Af Thomas Paasch, Auckland, New Zealand |

A-Cat VM i Takapuna/New Zealand er nu vel overstået, og det var ikke overraskende at vinderen for 8. gang hed Glenn Ashby.

Vi havde 9 sejladser på 5 dage, 1 dag med hård luft, en med let og 3 med mellem luft. Dejlig varmt, sol og gode forhold.

Team New Zealand stillede med 8 medlemmer (5 fra sejlteamet og 3 fra performance eller designteamet). De havde sat hårdt ind på at få A-Cat'en til at foile inden for de gældende regler, med en mission om at vinde.

Det er både godt og spændende at Team New Zealand har puttet mange resourcer ind i udviklingen, det har uden tvivl skubbet udviklingen længere på 2 måneder end hvad ellers var sket på 1-2 år.

Med top sejlere som Glenn Ashby, Peter Burling, Blair Tuke, Ray Davies og Chris Nicholsen på holdet, er de alle kommet op på et højt niveau ved at dele erfaringer og dele gear.

Også Nathan Outteridge var med på sidelinien, og sejlede i Glenn's anden båd, som han ikke skulle bruge.

Realiteten var at Team New Zealands proffer overtog alle 3 pladser på podiet, mens andre top sejler i klassen som europamester Steve Brewin og den regerende verdensmester Mischa Heermskerk endte på hhv. 10. og 12. pladsen.

Fra dansk side endte Frank Lavrsen på 36. pladsen og nåede dermed sit mål om at ende i den bedste halvdel. Jeg endte på 15. pladsen (3. bedste europæer) og var glad for at holde mit vanlige niveau trods det øgede antal proffer i feltet.

Sejlerhilsen Thomas

content-loader
content-loader
content-loader